City Safety™

City Safety1 kan påkalde førerens opmærksomhed ved hjælp af lys-, lyd- og bremseimpulsadvarsler for at hjælpe føreren med at opdage fodgængere, cyklister, større dyr og køretøjer, der pludseligt dukker op.
P5-1507-CitySafety Princip
Kamera- og radarenhedens placering.

City Safety kan hjælpe med at forhindre en kollision eller nedsætte kollisionshastigheden.

City Safety er et hjælpemiddel, der advarer føreren i tilfælde af fare for at påkøre en fodgænger, større dyr, en cyklist eller et køretøj.

Funktionen City Safety kan hjælpe føreren med at undgå en kollision, f.eks. ved kørsel i køer, hvor ændringer i den forankørende trafik sammen med uopmærksomhed kan føre til en episode.

Funktionen hjælper føreren ved at bremse bilen automatisk ved overhængende fare for kollision, hvis føreren ikke reagerer i tide ved at bremse og/eller styre udenom.

City Safety aktiverer en kort, kraftig bremsning og standser i normale tilfælde bilen lige bag ved forankørende køretøjer.

City Safety aktiveres i situationer, hvor føreren egentlig burde være begyndt at bremse betydeligt tidligere, hvorfor funktionen ikke vil kunne hjælpe føreren i alle situationer.

City Safety er indrettet til at aktiveres så sent som muligt for at undgå unødig indgriben. Automatisk nedbremsning sker først efter eller i forbindelse med kollisionsadvarslen.

Førere eller passagerer mærker normalt kun noget til City Safety, hvis der opstår en situation, som er meget nær en kollision.

 Advarsel

  • Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
  • Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
  • Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.
  1. 1 Funktionen er ikke tilgængelig på alle markeder.