Midlertidigt dæklapningssæt – pumpning af dæk

Bilens originale dæk kan pumpes op ved hjælp af kompressoren i det midlertidige dæklapningssæt.
Der skal være slukket for kompressoren. Kontrollér, at afbryderen står på 0 (afbrudt), og find elkablet og luftslangen frem.
Skru dækkets ventilhætte af, og skru luftslangens ventiltilslutning fast nederst på dækventilens gevind.
Forbind elkablet til den nærmeste 12 V-kontakt, og start bilen.

 Advarsel

Indånding af bilens udstødningsgasser kan medføre livsfare. Lad aldrig motoren køre i rum, som er lukkede eller ikke er tilstrækkeligt ventilerede.

 Advarsel

Efterlad ikke børn i bilen uden opsyn, når motoren kører.
Start kompressoren ved at stille afbryderen på I (tændt).

 Vigtigt

Kompressoren må ikke arbejde længere end 10 minutter på grund af risiko for overophedning.
Pump dækket op til det tryk, der er angivet i dæktryktabellen, se Dæk - godkendte dæktryk. Hvis trykket er for højt, skal der lukkes luft ud ved hjælp af trykreduktionsventilen.
Sluk for kompressoren. Frakobl luftslangen og elkablet.
Sæt ventilhætten på dækket igen.