Økonomikørsel

En mere økonomisk kørestil kan bidrage til et lavere brændstofforbrug.

Før kørslen

  • Forkonditioner om muligt bilen inden kørsel.
  • Hvis forkonditionering ikke er mulig, når det er koldt udenfor, skal du primært bruge elopvarmning af sæde og rat. Undgå at opvarme hele interiøret, da det tager energi fra startbatteriet.
  • Undgå at køre bilen varm ved tomgangskørsel.
  • Valg af dæk og dæktryk kan påvirke energiforbruget - spørg en autoriseret Volvo-forhandler til råds om hensigtsmæssige dæk.
  • Tøm bilen for unødvendige ting - jo mere last, desto højere forbrug.

Under kørslen

  • Aktiver køretilstand Eco.
  • Brug gearposition D så ofte som muligt.
  • Ved kørsel med manuel gearing, kør i højest mulige gear. Benyt gearskiftindikatoren som hjælp.
  • Kør med jævn hastighed og forudseenhed for at undgå opbremsninger, motorbrems om muligt.
  • Høj hastighed giver øget energiforbrug, idet luftmodstanden øges med hastigheden.
  • I koldt klima, reducér om muligt elopvarmning af ruder, spejle, sæder og rat.
  • Undgå at køre med åbne ruder.
  • Hold ikke bilen stille på en bakke med gaspedalen, aktiver i stedet funktionen automatisk brems ved stillestående.
  • Få hjælp af kørecomputeren til at se det øjeblikkelige brændstofforbrug.

 Advarsel

Sluk aldrig motoren under kørsel, f.eks. ned ad bakke. Det deaktiverer vigtige systemer som f.eks. servostyring og bremseservo.

Efter kørsel

  • Parker om muligt i en klimatiseret garage.