Tilslutte Volvo Cars-appen* til bilen

For at kunne anvende Volvo Cars-appens tjenester skal du udføre visse forberedelser. Disse varierer alt efter, om du har et Volvo On Call-abonnement eller ej.

For dig med Volvo On Call-abonnement

For at få adgang til hele udbuddet af funktioner i Volvo Cars-appen skal den tilsluttes til bilen.

Følgende procedure skal udføres i bilen.
Kontrollér, at bilen befinder sig et sted med mobildækning, og at din mobile enhed har internetforbindelse.

 Note

Hvis din bil er udstyret med både Sensus Connect og Volvo On Call, skal du sikre, at Internetdeling via Bilmodem ikke er valgt som internetkilde i infotainmentsystemet. Hvis dette er valgt, vil du ikke kunne fuldføre trin 5 nedenfor og derfor ikke kunne forbinde Volvo Cars-appen til din bil.
Sørg for at have din 4-cifrede Volvo On Call PIN-kode, dit Volvo ID og bilens registreringsnummer tilgængelig, inden du starter. Volvo ID kan oprettes ved at logge ind i Volvo Cars-appen, og bilens identifikationsnummer finder du f.eks. i forruden eller på midterdisplayet.

 Note

Flere brugere kan tilslutte Volvo Cars-appen til den samme bil. For at få en mere tilpasset oplevelse og support anbefales det, at hver bruger opretter et personligt Volvo ID.
Sid på førersædet med telefonen, og slå tændingen til i bilen.
Log ind på Volvo Cars-appen med dit Volvo ID, og følg derefter anvisningerne i appen. Hvis du allerede har en tilsluttet bil i appen og vil tilføje én til, skal du vælge Px-2037-VOC app icon Profile, Tilsluttede biler og Tilføje en bil.
Når meddelelsen om at trykke på ON CALL-knappen vises i Volvo Cars-appen, vent nogle sekunder med at trykke på knappen for at sikre, at bilen er i godkendelsestilstand.
Bekræft sammenkoblingen mellem appen og bilen med et hurtigt tryk på ON CALL-knappen i bilens tag (knappen skal ikke holdes inde).
Du kan nu begynde at anvende Volvo Cars-appens tjenester.

Skifte mellem flere forbundne biler i Volvo Cars-appen

Hvis du har forbundet flere biler til Volvo Cars-appen, kan du skifte mellem disse ved at:
Gå til fanen Px-2037-VOC app icon Profile.
Vælg Tilsluttede biler.
Markere den aktuelle bil og vælge Skifte til denne bil.

Tips ved brug af Volvo Cars-appen

Hvis du oplever forstyrrelser med Volvo Cars-appen, selvom bilen, som appen er tilknyttet, befinder sig udendørs på et åbent sted med mobildækning, og din mobile enhed har god internetforbindelse, prøv så at installere appen igen på din mobile enhed.

Hvis bilen er købt brugt, skal det kontrolleres, at tjenesten Volvo On Call er aktiveret i bilen.

For yderligere information - kontakt en Volvo-forhandler.

For dig, som ikke har et Volvo On Call-abonnement

I Volvo Cars-appen, vælg at tilføje din bil og angiv bilens identifikationsnummer for at få adgang til visse grundlæggende tjenester1, som f.eks. at bestille service.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Gælder visse markeder.