Automatisk fartbegrænser

Funktionen Automatisk fartbegrænser (ASL1) hjælper føreren med at afpasse bilens maksimumshastighed til den hastighed, der vises på trafikskilte.

Symbol for Automatisk fartbegrænser

P5-1507-Automatic Speed Limiter symbol 10x10

Skiltsymbolet (ved siden af den gemte hastighed "70", i midten af speedometeret) kan antage tre farver, der har hver sin betydning:

Skiltsymbolets farveBetydning
GrøngulAutomatisk fartbegrænser er aktiv
GråAutomatisk fartbegrænser er sat i standby
OrangeAutomatisk fartbegrænser er i midlertidig standby – f.eks. fordi et trafikskilt ikke kunne læses.

Hastighedsoplysninger fra trafikskilte

Den automatiske fartbegrænser bruger hastighedsoplysninger fra funktionen trafikskiltoplysninger (RSI2) for automatisk at tilpasse bilens maksimumshastighed.

Trafikskiltoplysninger baserer sine oplysninger på de hastighedsbegrænsende trafikskilte, som bilen passerer, samt kortdata. Fysiske skilte, der passeres, har højest prioritet, hvilket kan være nødvendigt ved f.eks. vejarbejde.

Hvis trafikskiltoplysninger ikke kan tolkes og give hastighedsoplysninger til førerstøttesystemerne, sættes den automatiske fartbegrænser på standby og skifter til almindelig fartbegrænser. Føreren skal i så fald selv gribe ind og bremse ned til den passende hastighed.

Automatisk fartbegrænser bliver aktiveret igen, når trafikskiltinformationen igen kan fortolke og afgive hastighedsoplysninger.

 Advarsel

Selvom føreren tydeligt ser hastighedsbegrænsningsskiltet, kan hastighedsinformationen fra funktionen trafikskiltinformation* (RSI) til ASL være forkert. I sådanne tilfælde skal føreren selv gribe ind og accelerere henholdsvis bremse bilen til en passende hastighed.

Toleranceniveau for automatisk fartbegrænser

Automatisk fartbegrænser kan indstilles på forskellige toleranceniveauer. Justering af tolerancen udføres på samme måde som ved håndtering af hastighed for fartbegrænseren.

Hvis bilen følger en skiltet maksimumshastighed på f.eks. 70 km/t (43 mph), kan føreren vælge i stedet at lade bilen køre med 75 km/t (47 mph).

Tolerancen følges, indtil et trafikskilt med en lavere eller højere hastighed passeres. Så følger bilen i stedet den nye, angivne maksimale hastighed, og tolerancen slettes fra hukommelsen.

 Note

Den højest mulige tolerance, der kan vælges, er +/- 10 km/t (5 mph).

 Advarsel

  • Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
  • Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
  • Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.
  1. 1 Automatic Speed Limiter
  2. 2 Road Sign Information
  3. * Ekstraudstyr/tilbehør.