Slå bagsædets ryglæn ned*

Bagsædets ryglæn er inddelt i to dele. De to dele kan slås frem hver for sig.

 Advarsel

  • Indstil og fikser sædet inden afgang. Vær forsigtig ved indstilling af sædet. Ukontrolleret eller uagtsom indstilling kan føre til klemskader.
  • Ved læsning af lange genstande skal de altid spændes forsvarligt fast for at undgå skader under pludselige opbremsninger.
  • Stands altid bilen, og aktivér parkeringsbremsen ved læsning og aflæsning.
  • På en bil med automatgear, skal gearvælgeren sættes i P for at forhindre den i at flyttes ved en fejltagelse.

 Vigtigt

Når ryglænet skal slås ned, må der ikke være nogen genstande på bagsædet. Sikkerhedsselerne må heller ikke være sat i. Ellers kan der opstår skade på bagsædets indtræk.

 Vigtigt

Siddehynden på det integrerede barnesæde* skal være i nedfoldet stilling, inden bagsædets ryglæn slås ned.

Armlænet* på midterpladsen skal slås op, før sædet slås ned.

Gennemlastningsluge* i bagsædet skal være lukket inden nedfældning.

 Note

For at bagsædet låses, skal det være i oprejst stilling ved aktivering af privat låsning. Bagsædet låses ikke i nedfældet stilling.

 Note

Det kan være nødvendigt at skyde forsæderne frem og/eller justere ryglænene op, for at de bageste ryglæn skal kunne vippes helt frem.

Slå ryglænet ned

For at gøre det muligt at slå bagsædet ned skal bilen holde stille med mindst én af bagdørene åben.

P5-1617-S90-Back seat- Buttons for folding seat
Knapper til sædefoldning, anbragt på venstre bagsædes overdel.
Kontrollér, at der ikke befinder sig nogen personer eller genstande på bagsædet.
Slå midterpladsens nakkestøtte ned manuelt.
Hold en af knapperne inde som findes på hattehylden i bilens venstre side.
Sædet frigøres fra låsningen, men bliver i samme stilling. Nakkestøtterne slås automatisk ned.
Slå ryglænet manuelt ned til vandret stilling.

Slå ryglænet op

Folde op til oprejst stilling manuelt:
Før ryglænet opad/bagud.
Tryk ryggen videre, indtil spærren går i lås.
Hæv nakkestøtterne manuelt.
Om nødvendigt, hæves midterpladsens nakkestøtte.

 Advarsel

Kontroller, at ryglæn og nakkestøtter på bagsædet er sikkert låst efter opslåning.

Nakkestøtten på yderpladserne skal altid være slået op, når der sidder en passager på en bagsædeplads.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.