City Safety i krydsende trafik

City Safety kan hjælpe føreren i forbindelse med, at ens egen bil svinger og krydser et modkørende køretøjs bane i et kryds.
P5-1507-CitySafety Korsande trafik
P5-Icon red circle 1: Sektor, hvor City Safety kan registrere modkørende, krydsende køretøjer.

For at City Safety skal kunne registrere et modkørende køretøj på kollisionskurs, skal den modkørende først komme ind i den sektor, hvor City Safety kan analysere forløbet.

Desuden skal følgende kriterier være opfyldt:
  • ens egen bils hastighed skal være mindst 4 km/t (3 mph)
  • ens egen bil skal svinge til venstre i lande med højrekørsel (henholdsvis til højre i lande med venstrekørsel)
  • modkørende køretøjer skal have forlygterne tændt.

 Advarsel

Førerstøtte advarer kun om forhindringer, som dens radarenhed har registreret. Derfor kan en advarsel udeblive eller komme med en vis forsinkelse.
  • Vent aldrig på en advarsel eller indgriben, men brems, når det er nødvendigt.

 Advarsel

  • Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
  • Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
  • Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.