Kontrollere og påfylde motorolie

Oliestanden registreres med elektronisk oliestandsføler.

Se oliestanden på midterdisplayet

P5-1917-Graphic for oil level in center display
Eksempel på grafik for olieniveau i midterdisplayet

Oliestanden visualiseres ved hjælp af den elektroniske oliestandsmåler på midterdisplayet, når bilen er startet. Oliestanden bør kontrolleres med jævne mellemrum.

Åbn appen Bilstatus fra appvisningen på midterdisplayet.
Tryk på Status for at vise oliestanden.

 Note

Systemet kan ikke registrere ændringer med det samme, når olie fyldes på eller tappes ud. Bilen skal have kørt ca. 30 km (ca. 20 miles) og holdt stille i fem minutter med motoren slukket og på et plant underlag, inden oliestandsvisningen bliver korrekt.

 Note

Hvis de rette betingelser for måling af oliestand ikke er opfyldt (tid efter slukning af motoren, bilens hældning, udetemperatur osv.), bliver meddelelsen Ingen værdi tilgængelig vist på midterdisplayet. Dette betyder ikke, at der er en fejl i bilens systemer.

 Vigtigt

P5-1519 Symbol Oil Level Service Required

Hvis dette symbol vises, kan olietrykket være for lavt. Stands bilen så hurtigt som muligt, og få bilen bjærget til et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.

Påfylde motorolie

P5-1617-S90/V90 Filler cap
Påfyldningsrør1,2

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at påfylde olie mellem serviceintervallerne. Det er ikke nødvendigt at regulere oliestanden, før der vises en meddelelse på displayet.

 Advarsel

Hvis meddelelsen Motorolieniveau Service påkrævet vises, skal du køre til et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales. Oliestanden kan være for høj.

 Advarsel

Pas på ikke at spilde olie på de varme udstødningsmanifolder, da der er risiko for brand.

 Vigtigt

Hvis meddelelsen Lavt motorolieniveau Påfyld 1 liter vises, må kun den angivne mængde, f.eks. 1 liter (1 quart) påfyldes.
  1. 1 Motor med elektronisk oliestandsføler har ikke målepind.
  2. 2 Motorrummets udseende kan variere, alt efter model- og motorvariant.