Fjernstarte bil med Volvo On Call*-app

Med Volvo On Call-appen kan bilens motor startes på afstand for at opvarme eller afkøle bilen til en behagelig temperatur.1

Begynd med at sikre, at bilen er placeret, hvor den kan startes i overensstemmelse med lokale miljøforskrifter og love.

Bilen startes fra klimafunktionen under fanen Px-2037-VOC app icon Home. Angiv, om hvor mange minutter (1-15) du planlægger at køre. Bekræft, at du vil starte bilen, og identificér dig ved hjælp af telefonens oplåsningsmetode, f.eks. med PIN-kode, adgangskode, mønster, TouchID eller FaceID.

Det kan også være muligt at vælge 30 minutter2. I det tilfælde starter bilens motor ikke, men kun klimaanlægget. Læs om fjernstart af klimaanlæg i separat afsnit.

Det er muligt at aktivere funktionen i -Volvo On Call-appen to gange i træk. Derefter skal bilen startes med nøglen, inden det er muligt at aktivere funktionen via appen igen.

Når bilen fjernstartes, aktiveres også funktioner som sædevarme, opvarmede sidespejle og bagrude.

Vigtigt ved fjernstart af bil

Følgende krav skal være opfyldt, før funktionen anvendes:

  • Bilen er låst.
  • Ingen bilnøgler ligger tilbage i bilen.
  • Dækslet er låst.
  • Bilen er parkeret, og gearkassen er i parkeringsstilling.
  • Motoren kører ikke.
  • Bilen er under opsyn.
  • Der er ingen mennesker eller dyr i eller omkring bilen.
  • Bilen er ikke parkeret inde i et lukket rum/område uden tilstrækkelig ventilation.
  • Der må ikke være risiko for, at personer kommer i direkte kontakt med bilen (f.eks. under service på et værksted, eller børn leger i nærheden af bilen).
  • Det er lovmæssigt godkendt at bruge funktionen på det indstillede tidspunkt.

Desuden vil systemet kontrollere følgende, før bilen startes:

  • Motorstatus er i orden (ingen kritiske fejlkoder).
  • Tilstrækkeligt brændstofniveau (mindst 8 liter (2,11 US gallons)).

Du finder også brugeranbefalinger i Volvo On Call-appen.

 Note

Af sikkerhedshensyn er det ikke muligt at køre bilen, mens den er fjernstartet via Volvo On Call-appen. Funktionen vil være aktiv, til du træder på bremsepedalen og drejer på starteren.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Gælder kun for biler med automatgear.
  3. 2 Kun tilgængeligt for Recharge-modeller samt biler udstyret med brændstofvarmer.