Start/Stop-funktion

Med start/stop-funktionen slukkes motoren midlertidigt, når bilen er standset, f.eks. ved et trafiklys eller i en bilkø, og starter automatisk igen, når det behøves.

Start/stop-funktionen mindsker brændstofforbruge, hvilket igen kan bidrage til et miljøbevidst køremåde og reducerede udledninger.

Værd at overveje ved brug af start/stop-funktionen

For at start/stop-funktionen kan fungere skal en række betingelser være opfyldt.

Start/stop-funktionen aktiveres ikke

Et eller flere kriterier kan gøre, at motoren ikke slukkes/funktionen ikke aktiveres:

  • føreren har ikke spændt sikkerhedsselen
  • bilen har ikke kunnet opnå en hastighed på ca. 10 km/t (6 mph) efter start, eller efter at funktionen er aktiveret et antal gange efter hinanden
  • motoren har ikke opnået normal driftstemperatur
  • udetemperaturen er under ca. -5 °C (23 °F) eller over ca. 30 °C (86 °F)
  • forrudens elopvarmning aktiveres
  • miljøet i kabinen adskiller sig fra de indstillede værdier
  • føreren foretager store ratbevægelser
  • vejbanen er meget stejl
  • motorhjelmen åbnes
  • ABS-systemet er aktiveret
  • ved en hård opbremsning (også uden at ABS-systemet er aktiveret)
  • startbatteriets kapacitet er faldet til under det lavest tilladte niveau
  • mange starter i løbet af kort tid har aktiveret startmotorens varmebeskyttelse
  • udstødningssystemets partikelfilter er fuldt
  • en anhænger er tilsluttet bilens elsystem.

 Note

Højt strømudtag kan føre til, at batterikapaciteten falder til under det laveste tilladte niveau, hvilket midlertidigt begrænser start/stop-funktionen. Motoren starter da automatisk, uden at føreren løfter foden fra bremsepedalen.

Start/stop-funktionen deaktiveres ikke

Et eller flere kriterier kan gøre, at motoren ikke starter/funktionen ikke deaktiveres:

For biler med automatgear:
  • føreren har ikke spændt sikkerhedsselen
  • gearstillingen P er valgt, og førerdøren er åben.

Start/stop-funktionen deaktiveres, uden at bremsepedalen er sluppet

I følgende tilfælde kan funktionen deaktiveres og motoren startes, uden at føreren slipper bremsepedalen:

  • høj luftfugtighed i kabinen danner dug på ruderne
  • miljøet i kabinen adskiller sig fra de indstillede værdier
  • gentagne tryk på bremsepedalen
  • motorhjelmen åbnes
  • startbatteriets kapacitet er faldet til under det lavest tilladte niveau
For biler med automatgear:
  • førerens sikkerhedssele tages af, og gearvælgeren er i position D eller N
  • gearvælgeren føres fra position D til position R eller M
  • førerdøren åbnes med gearvælgeren i position D.

 Advarsel

Åbn ikke motorhjelmen, når start/stop-funktionen er aktiv. Sluk motoren normalt, inden motorhjelmen åbnes.