Betingelser for Start/Stop-funktion

For at Start/Stop-funktionen kan fungere, skal en række betingelser være opfyldt.

Hvis en betingelse ikke er opfyldt, indikeres dette på førerdisplayet.

Motoren standser ikke automatisk

I følgende tilfælde standser motoren ikke automatisk:

  • Bilen har ikke opnået ca. 10 km/t (6 mph) efter start.
  • Efter en række gentagne automatiske standsninger skal hastigheden igen overstige ca. 10 km/t (6 mph) før den næste automatiske standsning.
  • Føreren har ikke spændt sikkerhedsselen.
  • Motoren har ikke normal driftstemperatur.
  • Udetemperaturen er under ca. -5 °C (23 °F) eller over ca. 30 °C (86 °F).
  • forrudens elopvarmning aktiveres.
  • Miljøet i kabinen adskiller sig fra de indstillede værdier.
  • Bilen bakkes.
  • Føreren foretager store ratbevægelser.
  • Vejbanen er meget stejl.
  • Motorhjelmen åbnes.
  • Ved kørsel i store højder når motoren ikke har nået driftstemperatur.
  • ABS-systemet er aktiveret.
  • Ved en hård opbremsning (også uden at ABS-systemet er aktiveret).
  • Mange starter i løbet af kort tid har aktiveret startmotorens varmebeskyttelse.
  • Udstødningssystemets partikelfilter er fuldt.
  • En anhænger er tilsluttet bilens elsystem.
Nedenstående gælder for biler med automatgear:
  • Gearkassen har ikke normal driftstemperatur.
  • Gearvælgeren er i position M) (±).
  • Når trafikforholdene tillader det (f.eks. ved bilkø).

Motoren starter ikke automatisk

I følgende tilfælde starter motoren ikke automatisk efter at være standset automatisk:

Med automatgear:
  • Føreren har ikke sikkerhedssele på, gearvælgeren er i position P, og førerdøren er åben. Der skal foretages en normal start.
Med manuel gearkasse:
  • Føreren har ikke sikkerhedssele på.
  • Et gear er valgt uden udkobling.

Ufrivilligt motorstop med manuel gearkasse

Hvis motoren ikke starter igen, gøres følgende:
  1. Kontroller, at førersidens sikkerhedssele sidder fastlåst i selelåsen.
  2. Tryk koblingspedalen ned igen - motoren starter automatisk.
  3. I nogle tilfælde skal gearstangen sættes i neutral stilling. Der vises en meddelelse på førerdisplayet; følg den anbefaling, der gives.

Motoren starter automatisk, uden at bremsepedalen er sluppet

I følgende tilfælde starter motoren automatisk, selv om føreren ikke fjerner foden fra bremsepedalen:

  • Høj luftfugtighed i kabinen danner dug på ruderne.
  • Miljøet i kabinen adskiller sig fra de indstillede værdier.
  • Gentagne tryk på bremsepedalen.
  • Motorhjelmen åbnes.
  • Bilen begynder at rulle eller øger hastigheden lidt, hvis bilen er standset automatisk uden at stå helt stille.
Nedenstående gælder for biler med automatgear:
  • Førerens selelås åbnes med gearvælgeren i D- eller N-position.
  • Gearvælgeren føres fra D til position R eller M (±).
  • Førerdøren åbnes med gearvælgeren i position D. En "pling"-lyd og tekstmeddelelse informerer om, at tændingen er slået til.

 Advarsel

Undgå at åbne motorhjelmen, når motoren er standset automatisk. Udfør en normal slukning af motoren, inden motorhjelmen klappes op.