Brug af dæklapningssæt

Lap en punktering med det midlertidige dæklapningssæt, Temporary Mobility Kit (TMK).

Oversigt

P5-1617- S90-V90-TMK overview
  1. P5-Icon red circle 1Elkabel
  2. P5-Icon red circle 2Luftslange
  3. P5-Icon red circle 3Trykreduktionsventil
  4. P5-Icon red circle 4Beskyttelseshætte
  5. P5-Icon red circle 5Etiket med angivelse af højeste tilladte hastighed
  6. P5-Icon red circle 6Falskeholder (orange dæksel)
  7. P5-Icon red circle 7Trykmåler
  8. P5-Icon red circle 8Flaske med tætningsvæske
  9. P5-Icon red circle 9Afbryder

Tilkoble

P5-1646-x90-TMK installation

 Note

Flaskens forsegling må ikke bryde før brug. Når flasken skrues fast, brydes forseglingen automatisk.

 Advarsel

Vær opmærksom på følgende ved brug af dæklapningssystemet:
  • Flasken med tætningsvæske indeholder 1,2-Etanol og naturrågummi-latex; begge dele er farlige ved nedsvælgning.
  • Indholdet i denne flaske kan fremkalde allergiske hudreaktioner eller på anden måde være potentielt skadeligt for luftvejene, huden, centralnervesystemet og øjnene.
Forsigtighedsregler:
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Farlig ved indtagelse.
  • Undgå langvarig eller gentagen kontakt med huden. Tøj, som der er kommet tætningsvæske på, bør tages af.
  • Vask omhyggeligt efter håndtering.
Førstehjælp:
  • Hud: Vask de angrebne områder af huden med sæbe og vand. Søg lægehjælp, hvis der opstår symptomer.
  • Øjne: Skyl med rigelige mængder vand i mindst 15 minutter, og løft af og til øverste og nederste øjenlåg. Søg lægehjælp, hvis der opstår symptomer.
  • Indånding: Flyt den skadede person ud i frisk luft. Hvis der er vedvarende irritation, bør der søges lægehjælp.
  • Nedsvælgning: Fremkald ikke opkastning, medmindre det beordres af medicinsk personale. Søg lægehjælp.
  • Affald: Aflevér dette materiale og dets beholder til et depot for farligt affald.

 Advarsel

  • Fjern ikke flasken, når dæklapningssættet bruges.
  • Fjern ikke luftslangen, når dæklapningssættet bruges.

Sæt advarselstrekanten op og aktiver advarselsblinklysene, hvis et dæk skal lappes ved et trafikeret sted.

Hvis punkteringen er forårsaget af et søm eller lignende, skal det blive siddende i dækket. Det hjælper med at tætne hullet.

Tag mærkaten om højeste tilladte hastighed på siden af kompressoren af. Fastgør den et synligt sted på forruden som en påmindelse om ikke at overskride hastigheden. Hastigheden må ikke overstige 80 km/t (50 mph), når den midlertidige dæklapning har været brugt.
Kontrollér, at afbryderen står på 0 (slukket), og find elkablet og luftslangen frem.
Skru det orange dæksel på kompressoren, og skru proppen på flasken med tætningsvæske løs.

Skru flasken fast til bunden af flaskeholderen.

Flasken og flaskeholderen er udstyret med tilbageløbsspærre for at forhindre lækage af tætningsmiddel. Når flasken er skruet fast, kan den ikke skrues løs fra flaskeholderen igen. Fjernelse af flasken skal ske på et værksted. Volvo anbefaler et autoriseret Volvo-værksted.

 Advarsel

Skru ikke flasken af, den er udstyret med en bagstopper for at forhindre lækage.

Skru dækkets ventilhætte af, og skru luftslangens ventiltilslutning fast nederst på dækventilens gevind.

Kontrollér, at trykreduktionsventilen på luftslangen er helt skruet til.

Forbind elkablet til den nærmeste 12 V-kontakt, og start bilen.

 Note

Sørg for, at ingen af de andre 12 V-kontakter bruges, når kompressoren er i drift.

 Advarsel

Efterlad ikke børn i bilen uden opsyn, når motoren kører.
Start kompressoren ved at stille afbryderen på I (tændt).

 Advarsel

Stå aldrig ved siden af dækket, når kompressoren pumper. Hvis der opstår revnedannelser eller ujævnheder, skal der straks slukkes for kompressoren. Man bør ikke køre videre. Tilkald vejhjælp for at blive bjærget til et dækværksted. Volvo anbefaler et autoriseret dækværksted.

 Note

Når kompressoren starter, kan trykket øges op til 6 bar (88 psi), men trykket falder efter ca. 30 sekunder.
Fyld dækket i 7 minutter.

 Vigtigt

Kompressoren må ikke arbejde længere end 10 minutter på grund af risiko for overophedning.
Sluk for kompressoren, og aflæs trykket på trykmåleren. Minimumstrykket er 1,8 bar (22 psi), maksimumstrykket 3,5 bar (51 psi). Hvis trykket er for højt, skal der lukkes luft ud ved hjælp af trykreduktionsventilen.

 Advarsel

Hvis flasken fjernes i forkert rækkefølge, kan der spildes tætningsvæske.

 Advarsel

Hvis trykket er under 1,8 bar (22 psi), er hullet i dækket for stort. Man bør ikke køre videre. Tilkald vejhjælp for at blive bjærget til et dækværksted. Volvo anbefaler et autoriseret dækværksted.
Sluk for kompressoren, og løsn elkablet.
Skru luftslangen løs fra dækventilen, og sæt ventilhætten på dækket igen.
Sæt beskyttelseshætten på luftslangen for at undgå lækage af den tilbageværende tætningsvæske. Læg udstyret i lastrummet.
Kør snarest mindst 3 km (2 miles) med en hastighed på højst 80 km/t (50 mph), for at tætningsvæsken kan tætne dækket. Foretag derefter en efterkontrol.

 Note

De første omgange, dækket roterer, vil der sprøjte tætningsvæske ud af punkteringshullet.

 Advarsel

Sørg for, at ingen personer står i nærheden af bilen og får tætningsvæsken på sig, når bilen begynder at køre. Afstanden bør være mindst 2 meter (7 fod).

Efterkontrol

Tilslut luftslangen til dækventilen, og skru luftslangens ventiltilslutning fast nederst på dækventilens gevind. Der skal være slukket for kompressoren.

Aflæs dæktrykket på trykmåleren.

  • Hvis det ligger under 1,3 bar (19 psi), er dækket ikke blevet tilstrækkelig tæt. Man bør ikke køre videre. Tilkald vejhjælp for at få bilen bjærget.
  • Hvis dæktrykket er højere end 1,3 bar (19 psi), skal dækket pumpes op til det dæktryk, der angives på dæktrykmærkaten på dørstolpen i førersiden (1 bar = 100 kPa = 14,5 psi). Hvis trykket er for højt, skal der lukkes luft ud ved hjælp af trykreduktionsventilen.

 Note

Efter brug skal flasken med tætningsvæske og slangen udskiftes. Volvo anbefaler, at disse udskiftninger udføres af et autoriseret Volvo-værksted.

 Advarsel

Kontroller dæktrykket regelmæssigt.

Volvo anbefaler, at bilen køres til det nærmeste autoriserede Volvo-værksted for at få det beskadigede dæk udskiftet/repareret. Gør værkstedet opmærksom på, at dækket indeholder tætningsvæske.

 Advarsel

Den maksimale kørestrækning med dæk indeholdende dæklapningsvæske er 200 km (120 miles).

 Note

En kompressor er et elektrisk apparat - følg de lokale regler for affaldshåndtering.