Betjene rudehejs
Med kontrolpanelet i førerdøren kan alle rudehejse betjenes - med kontrolpanelerne i de øvrige døre betjenes den tilsvarende rudehejs.
Rudehejsene er udstyret med klemmesikring. Hvis der er et problem med klemmesikringen, kan man forsøge sig med en genindstillingssekvens.
Advarsel
Børn, andre passagerer eller genstande kan komme i klemme i bevægelige dele.
- Bevæg altid ruderne under opsyn.
- Lad ikke børn lege med betjeningsknapperne.
- Efterlad aldrig et barn alene i bilen.
- Tænk på, at rudehejsene kan betjenes, selvom nøglen er taget ud af bilen, så længe sædesensoren registrerer, at førersædet er bemandet. For at afbryde strømmen til rudehejsene skal førerdøren være åben og førersædet ikke være bemandet. Rudehejsene kan aktiveres igen på midterdisplayet, selvom nøglen er taget ud af bilen og sædesensoren ikke registrerer, at førersædet er bemandet.
- Stik aldrig genstande eller legemsdele ud gennem ruder, selvom bilens elsystem er slået helt fra.
Rudehejsene kan betjenes, så længe sædesensoren registrerer, at førersædet er bemandet. Der kan kun manøvreres med én knap ad gangen.
Det er også muligt at betjene dem ved hjælp af nøglen eller nøglefri åbning* med dørhåndtag.
Advarsel
Sørg for, at børn eller voksne passagerer ikke kommer i klemme, når alle ruder lukkes med nøgle eller nøglefri åbning* med dørhåndtag.
Note
Note
Ruderne kan ikke åbnes ved hastigheder over ca. 180 km/t (ca. 112 mph), men de kan lukkes.
Det er altid førerens ansvar at følge de gældende færdselsregler.