Kørsel i vand

Kørsel i vand kan f.eks. være aktuelt på en oversvømmet vejbane. Kørsel i vand skal foregå med stor forsigtighed.

Bilen kan køres gennem en vanddybde på højst 45 cm (17 tommer) ved højst ganghastighed. Vær ekstra forsigtig ved kørsel gennem strømmende vand.

Ved kørsel i vand skal hastigheden holdes lav, og bilen må ikke standse. Når vandet er passeret, skal der trykkes let på bremsepedalen for at kontrollere, at der opnås fuld bremsevirkning. Vand og f.eks. mudder kan gøre bremsebelægningerne våde med forsinket bremsevirkning til følge.

  • Rengør eventuelle kontakter til elektrisk varmer og anhængerkobling efter kørsel i vand og ler.
  • Lad ikke bilen stå i vand til over tærsklerne i længere tid, da det kan forårsage fejl i bilens elektriske anlæg.

 Vigtigt

  • Motoren kan beskadiges, hvis der trænger vand ind i luftfilteret.
  • Hvis der trænger vand ind i gearkassen, reduceres oliernes smøreevne, hvilket forkorter systemerne levetid.
  • Skader på enhver komponent, motor, transmission, turbolader, differential eller dens interne komponenter forårsaget af oversvømmelser, hydrostatisk låsning eller oliemangel er ikke dækket af garantien.
  • Ved motorstop i vand, prøv ikke at genstarte - bugser bilen ud af vandet til et værksted. Et autoriseret Volvo-værksted anbefales. Risiko for motorfejl.

Bemærk følgende for at forhindre skader på bilen ved kørsel gennem vand:

  • Vandniveauet må ikke være højere end bilens gulv. Kontroller om muligt dybden på det dybeste sted, før kørsel gennem vandet påbegyndes. Vær ekstra forsigtig ved kørsel gennem strømmende vand.
  • Kør ikke hurtigere end ganghastighed.
  • Stands ikke bilen i vandet. Kør forsigtigt frem, eller bak bilen tilbage ud af vandet.
  • Vær opmærksom på, at bølger skabt af modkørende trafik kan overstige niveauet for bilens gulv.
  • Undgå at køre gennem saltvand (risiko for korrosion).

Når vandet er passeret, skal der trykkes let på bremsepedalen for at kontrollere, at der opnås fuld bremsevirkning. Vand og f.eks. mudder kan gøre bremsebelægningerne våde med forsinket bremsevirkning til følge.

Rengør en eventuel kontakt til anhængerkobling efter kørsel i vand og ler.

Relaterede dokumenter