Styreassistance ved risiko for kollision med modkørende

Styreassistance har en række delfunktioner. Styreassistance ved risiko for kollision med modkørende kan hjælpe en distraheret fører, som ikke har bemærket, at bilen er på vej ind i modkørende kørebane.
P5-1717-City Safety, avoid collision with oncoming traffic
Funktionen kan assistere ved at føre bilen tilbage til sin egen vognbane.
  1. P5-Icon red circle 1Modkørende køretøj
  2. P5-Icon red circle 2Egen bil

Samtidig med aktivering af styreindgriben, aktiveres også kollisionsadvarsel for førerstøtte. Bremseimpulsen, som er en del af kollisionsadvarslen, bliver dog ikke aktiveret.

Funktionen er aktiv inden for hastighedsintervallet 60-140 km/t (37-87 mph) på veje med godt synlige sidemarkeringer/sidelinjer.

Hvis bilen er ved at forlade sin egen vognbane, samtidig med at et modkørende køretøj nærmer sig, kan funktionen hjælpe med at styre bilen tilbage til sin egen vognbane.

Funktionen griber derimod ikke ind med styreassistance, hvis afviseren er i brug. Hvis funktionen registrerer, at føreren kører bilen på en aktiv måde, holdes aktivering af funktionen tilbage.

Når funktionen aktiveres, vises der et symbol og en meddelelse på førerdisplayet, og der høres et lydsignal.