Advarsel om hastighedsbegrænsning og fartkamera fra trafikskiltinformation*

Der er delfunktioner for trafikskiltinformation (RSI1), som kan advare føreren, hvis hastighedsbegrænsningen overtrædes eller i forbindelse med fartkameraer.
P5-XC90H-1519-Road Sign Information, speed camera information in driver display

Advarsel om hastighedsbegrænsning

P5-1519-Road Sign Information, 90 km/h symbol

Hastighedsadvarsel gives i form af, at førerdisplayets symbol2 med den gældende maksimal tilladte hastighed midlertidigt blinker, når den hastighed overskrides.

Hastighedsadvarsel udsendes altid, hvis hastighedsgrænsen overskrides i forbindelse med fartkamerainformation.

Hastighedsadvarsel advarer føreren, når den gældende hastighedsbegrænsning eller den gemte maksimumhastighed overtrædes. Advarslen gentages en gang efter ca. 30 sekunder inden for det samme hastighedsbegrænsede område, hvis føreren ikke sænker hastigheden.

Yderligere advarsel kan først fås, efter at føreren sænker hastigheden med mindst 5 km/t (3 mph) og dernæst overskrider hastighedsbegrænsningen igen, eller hvis bilen når et område med en anden hastighedsbegrænsning.

 Note

For at få en lydadvarsel ved hastighedsoverskridelse skal funktionen Advarsel om fartbegrænsning være aktiveret og delfunktionen Lydadvarsel om trafikskilt være slået Til. I givet fald afgives en lydadvarsel, hvis kørehastigheden overskrider den hastighed, som trafikskiltinformationen viser på førerdisplayet.

Advarsel om fartkamera

P5-1519-Road Sign information, speed camera warning

Biler, der er udstyret med trafikskiltoplysninger og kortdata3, kan vise oplysninger på førerdisplayet, når bilen nærmer sig et fartkamera4.

Hvis bilen overskrider en registreret hastighedsgrænse, med funktionen Hastighedsadvarsel aktiveret, afgives en hastighedsadvarsel, når bilen nærmer sig et fartkamera, forudsat at navigationskortet for det pågældende område indeholder oplysninger om fartkameraer.

 Note

Det er muligt at få en lydadvarsel for fartkameraer uafhængigt af bilens hastighed og overskredet hastighedsgrænse, selv om funktionen Lydadvarsel om trafikskilt er deaktiveret.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Road Sign Information
  3. 2 Trafikskilte er markedstilpassede - her vises blot et eksempel.
  4. 3 Sensus Navigation
  5. 4 Information om fartkameraer på navigationskortet findes ikke på alle markeder/områder.