Komme i gang med Volvo On Call*

I denne artikel beskrives, hvad der kræves for at komme i gang med Volvo On Call.

Aktivering af Volvo On Call

Når bilen afhentes, aktiverer forhandleren Volvo On Call-systemet, og ejeren får en automatisk genereret PIN-kode til Volvo On Call. PIN-koden benyttes af sikkerhedshensyn til at identificere bilens ejer (eller en anden godkendt person, f.eks. et familiemedlem) og fungerer som en bilnøgle.

Volvo On Call-abonnement

Bilen skal have et gyldigt Volvo On Call-abonnement.

Abonnementet startes i forbindelse med købet af bilen, når systemet aktiveres. Abonnementet er tidsbegrænset, men kan forlænges, og gyldigheden er afhængig af markedet. Kontakt en Volvo-forhandler for at få hjælp.

 Note

Automatisk kollisionsalarm, SOS-knappen og vejhjælp via On Call-knappen fungerer også uden abonnement.

Volvo ID og tilknytning af Volvo On Call-app til bilen

For at kunne bruge Volvo On Call kræves et Volvo ID. Efter oprettelse af et Volvo ID skal Volvo On Call-appen tilknyttes bilen.

Køb af brugt bil med Volvo On Call

Ved køb en brugt Volvo med Volvo On Call, er det vigtigt at slette data fra den tidligere ejer og tilføje sine egne oplysninger, for at tjenesten kan fungere. Besøg en Volvo-forhandler for at få hjælp.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.