Driftsbremsen

Driftsbremsen er en del af bremsesystemet.

Bilen har to bremsekredse. Hvis en bremsekreds beskadiges, vil bremsepedalen gå dybere ned. I givet fald kræves der et større tryk på pedalen for at få normal bremseeffekt.

 Advarsel

Bremseservoen fungerer kun, når el- eller forbrændingsmotoren er i gang.

Hvis driftsbremsen bruges, når der er slukket for motoren, kræves der et højere pedaltryk for at bremse bilen.

I meget bakket terræn og under kørsel med tung last kan bremserne aflastes ved motorbremsning i gearposition B.

Brug køretilstand Off Road for øget motorbremsning ved kørsel ned ad stejle bakker ved lave hastigheder.

Blokeringsfri bremser

Bilen har blokeringsfri bremser (ABS1), der forhindrer, at hjulene blokeres ved opbremsning, og gør det muligt at opretholde styreevnen. Når systemet træder i funktion, kan man mærke vibration i bremsepedalen, hvilket er normalt.

Efter at bilen er startet, foretages automatisk en kort test af ABS-systemet, når føreren slipper bremsepedalen. Der kan foretages en yderligere automatisk test af systemet ved lav hastighed. Testen mærkes som pulseringer i bremsepedalen.

Let opbremsning giver opladning til hybridbatteriet

Ved let opbremsning bruges elmotorens motorbremse. Bilens kinetiske energi omdannes til elektrisk energi, der bruges til at oplade hybridbatteriet. Batteriopladning med elmotorbremsning angives på førerdisplayet.

P5-1717-ALL hybrid-Hybrid meter charging change values
Førerdisplayet angiver opladning under elmotorbremsning.

Denne funktion er aktiveret i hastighedsintervallet 150-5 km/t (93-3 mph). Ved hårdere opbremsning og uden for hastighedsintervallet suppleres opbremsningen af det hydrauliske bremsesystem. På førerdisplayet vises det med viseren nede i det røde område.

Symboler på førerdisplayet

SymbolBetydning
P5-1507 Symbol Brake red
Kontroller bremsevæskeniveauet. Hvis niveauet er lavt, skal der påfyldes bremsevæske. Undersøg også årsagen til tabet af bremsevæske.
P5-1507 Symbol Brake warning
Fejl på pedalsensor.
P5-1507 Symbol ABS brake

Konstant lys i to sekunder ved start af motoren: Automatisk funktionskontrol.

Konstant lys i mere end to sekunder: Fejl i ABS-systemet. Bilens normale bremsesystem fungerer fortsat, men uden ABS-funktion.

P5-1546-XC90-Dim Soul symbol-Brake pedal
Hvis meddelelsen Bremsepedal Egenskaber ændret Service påkrævet vises, fungerer systemet for "Brake-by-wire" ikke. Der kræves et højere pedaltryk for at få bremseeffekt.

 Advarsel

Hvis både advarselslampen for bremsefejl og ABS-fejl er tændt samtidig, kan der været opstået en fejl i bremsesystemet.

  • Hvis niveauet i bremsevæskebeholderen ved denne lejlighed er normalt, køres forsigtigt til nærmeste værksted for kontrol af bremsesystemet. Et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
  • Hvis bremsevæsken ligger under MIN-niveauet i bremsevæskebeholderen, må bilen ikke køres videre, uden at der er fyldt bremsevæske på. Årsagen til tab af bremsevæske skal kontrolleres.
  1. 1 Anti-lock Braking System