Google Local Search1

Med appen Google Local Search kan du søge efter restauranter, hoteller, benzinstationer og meget andet langs din rejserute direkte i din Volvos midterdisplay.

Funktioner i Google Local Search

Google Local Search er en gratis tjeneste. Du behøver ikke at registrere dig for at få adgang til online-databasen. Men der kræves internettilslutning for at kunne anvende tjenesten2.

Med appen Google Local Search kan du bl.a. søge efter steder, restauranter, hoteller og andre aktiviteter i nærheden af bilen, langs med rejseruten og i nærheden af dit rejsemål.

I Google Local Search kan du se information om forskellige søgeresultater såsom adresser, afstande, åbningstider og telefonnumre. Via appen er der mulighed for at ringe op til en aktivitet direkte fra bilen, og du kan få vejbeskrivelse til en destination ved at sende en adresse til Sensus Navigation.

I Google Local Search kan du læse og i visse tilfælde også lytte til anmeldelser og se brugervurderinger af bl.a. restauranter og hoteller. Du kan også bladre i og kigge på billeder koblet til søgeresultatet, og du har adgang til fotos fra Google Street View, hvilket kan gøre det lettere at finde til et ønsket sted eller aktivitet.

Betjening

Google Local Search kan anvendes under kørsel.

Tips ved brug af Google Local Search

Hvis du har problemer med Google Local Search, skal du kontrollere, at du har en fungerende internetforbindelse og god signalstyrke.

  1. 1 Tilgængeligheden varierer alt efter marked.
  2. 2 Ved brug af internettet overføres data (datatrafik), hvilket kan medføre en omkostning.