Begrænsninger for kamera- og radarenhed

Kamera- og radarenheden har visse begrænsninger – hvilket også begrænser de funktioner, der anvender enheden. Følgende eksempler på begrænsninger bør føreren være opmærksom på.

Kamera og radar

Blokeret enhed

P5-1507-City Safety, windscreen camera
Det markerede område skal regelmæssigt rengøres og holdes fri for mærkater, genstande, solfilm osv.

Kameraenheden er placeret inden for den øverste del af forruden sammen med bilens radarenhed.

Der må ikke placeres, klistres eller monteres noget på forrudens yder- eller inderside, foran eller omkring kamera- og radarenheden – det kan forstyrre kamera- og radarbaserede funktioner. Det kan betyde, at funktioner reduceres, slås fra helt eller giver forkert funktionsrespons.

P5-1507-See Owner's manual symbol 10x10

Hvis førerdisplayet viser dette symbol samt meddelelsen "Forrudesensor Sensor blokeret, se instruktionsbog" indebærer det, at kamera- og radarenheden ikke kan opdage andre køretøjer, cyklister, fodgængere og større dyr foran bilen, samt at bilens kamera- og radarbaserede funktioner kan forstyrres.

Eksempler på mulige årsager til visning af meddelelsen og forslag til afhjælpning vises i følgende tabel:

ÅrsagAfhjælpning
Forrudens flade foran kamera- og radarenheden er snavset eller belagt med is eller sne.Rengør forrudens flade foran kamera- og radarenheden for snavs, is og sne.
Tæt tåge, kraftig regn eller sne blokerer for radarsignalerne eller kameraets udsyn.Ingenting. En gang imellem fungerer enheden ikke i kraftig nedbør.
Vand eller sne fra vejbanen hvirvler op og blokerer for radarsignalerne eller kameraets udsyn.Ingenting. En gang imellem fungerer enheden ikke, hvis vejbanen er meget våd eller tilsneet.
Der er kommet snavs mellem forrudens inderside og kamera- og radarenheden.Få et værksted til at rengøre forruden inden for enhedens kabinet. Et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
Stærkt modlysIngenting. Kameraenheden nulstilles automatisk ved mere gunstige lysforhold.

Høje temperaturer

Ved meget høje temperaturer i kabinen kan kamera- og radarenheden midlertidigt blive slået fra i ca. 15 minutter efter motorstart for at beskytte dens elektronik. Når temperaturen er faldet tilstrækkeligt, genstarter kamera- og radarenheden automatisk.

Beskadiget forrude

 Note

Manglende afhjælpning kan medføre reduceret ydeevne for de førerstøttesystemer, der bruger kamera- og radarenheden. Det kan betyde, at funktioner reduceres, slås fra helt eller giver forkert funktionsrespons.
For ikke at risikere forkert funktion for de førerstøtter, som anvender radarenheder, gælder desuden følgende:
  • Hvis der opstår en revne, en ridse eller et stenslag på forruden foran ét af kamera- og radarenhedens "vinduer" og dækker et areal på ca. 0,5 x 3,0 mm (0,02 x 0,12 in.) eller derover, skal et værksted1 kontaktes med henblik på udskiftning af forruden.
  • Volvo anbefaler, at man ikke reparerer revner, ridser eller stenslag i området foran kamera- og radarenheden – i stedet bør hele forruden udskiftes.
  • Før udskiftning af forruden kontaktes et værksted1 for at kontrollere, at den rigtige forrude bestilles og monteres.
  • Samme type eller af Volvo godkendte forrudeviskere skal monteres ved udskiftning.
  • Ved udskiftning af forruden skal kamera- og radarenheden omkalibreres på et værksted1 for at sikre, at alle bilens kamera- og radarbaserede systemer fungerer.

Radar

Køretøjs hastighed

Radarenhedens evne til at opdage et forankørende køretøj reduceres kraftigt, hvis det forankørende køretøjs hastighed adskiller sig meget fra ens egen bils hastighed.

Begrænset synsfelt

Radarenheden har et begrænset synsfelt. I nogle situationer registreres et andet køretøj ikke, eller det registreres senere end forventet.

P5-1507-Adaptie Cruise Control, radar sensor field of vision
Radarenhedens synsfelt.
  1. P5-Icon red circle 1Af og til kan radarenheden registrere køretøjer på kort afstand sent, f.eks. et køretøj mellem ens egen bil og forankørende køretøjer.
  2. P5-Icon red circle 2Små køretøjer, f.eks. motorcykler, eller køretøjer der ikke kører midt i vejbanen, registreres muligvis ikke.
  3. P5-Icon red circle 3I sving kan radarenheden registrere forkerte køretøjer eller tabe et registreret køretøj af sigte.

Lave anhængere

P5-1507-Adaptiver Cruise Control, radar limitations when towing
Lav anhænger i radarskygge.

Også lave anhængere kan være svære at opdage for radarenheden eller opdages slet ikke. Føreren skal derfor være ekstra opmærksom ved kørsel bag lave anhængere, når den adaptive fartpilot* eller Pilot Assist* er aktiveret.

Kamera

Nedsat sigt

Kameraer har begrænsninger, der ligner det menneskelige øjes, dvs. de kan "se" dårligere f.eks. i kraftigt snefald eller regn, i tæt tåge eller i kraftige støvskyer eller snefygning. Under sådanne forhold kan kameraafhængige funktioner reduceres kraftigt eller midlertidigt ophøre.

Stærkt modlys, reflekser fra kørebanen, sne- eller isbelagt vejbane, snavset vejbane eller utydelige sidemarkeringer af kørebanen kan kraftigt reducere funktionen, når kameraet bruges til at aflæse kørebanen, registrere fodgængere, cyklister, større dyr og andre køretøjer.

Parkeringskamera*

Blinde sektorer

P5-1617-Park Assist Camera 360, all camera views
Der er "blinde" sektorer mellem kameraernes synsfelter.

I parkeringshjælpkameraets 360°-visning* kan forhindringer/genstande "forsvinde" i mellemrummene mellem de enkelte kameraer.

 Advarsel

Vær opmærksom på, at selvom det ser ud som om, at kun en forholdsvis lille del af billedet er tilsløret, kan det bevirke, at et forholdsvis stort område er skjult, og at en eventuel forhindring derfor ikke opdages, før bilen er meget tættere på den.

Defekt kamera

P5-1617-Park Assist Camera 360, camera out of order

Hvis en kamerasektor er sort og indeholder dette symbol, betyder det, at dette kamera ikke fungerer.

På nedenstående illustration vises et eksempel.

P5-1617-Park Assist Camera 360, view with defected camera
Bilens venstre kamera fungerer ikke.

En sort kamerasektor vises også i følgende tilfælde, men i givet fald uden symbol for defekt kamera:

  • Åben dør
  • Åben bagklap
  • Indfældet sidespejl.

Lysforhold

Kamerabilledet justeres automatisk efter lysforholdene. Det gør, at billedet kan variere noget i lysstyrke og kvalitet. Dårlige lysforhold kan resultere i ringere billedkvalitet.

Parkeringskamera bag

 Advarsel

P5-1717 - Park Assist Camera, warning assistance are switched off

Vær ekstra opmærksom under bakning, da dette symbol vises, når der er tilkoblet en anhænger, en cykelholder eller lignende med elektrisk tilslutning til bilen.

Symbolet angiver, at parkeringshjælpsensorerne bagpå er deaktiveret og derfor ikke kan advare mod eventuelle forhindringer.

 Note

Cykelholder eller andet tilbehør monteret bag på bilen kan dække for kameraets sigt.
  1. 1 Et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
  2. * Ekstraudstyr/tilbehør.