fjernbetjening

Fjernbetjeningen låser og oplåser dørene, bagklappen og tankdækselklappen. Fjernbetjeningen skal befinde sig i bilen, for at den kan startes.

P5P6-20w17-Keys overview
Fjernbetjening1, Key Tag henholdsvis knapfri nøgle (Care Key)*.

Fjernbetjeningen bruges ikke fysisk ved start, fordi bilen i standardversionen er udstyret med support for nøglefri start (Passive Start). Det er tilstrækkeligt, at fjernbetjeningen befinder sig i den forreste del af kabinen.

For biler udstyret med nøglefri låsning og oplåsning Passive Entry*, kan fjernbetjeningen befinde sig hvor som helst i bilen, for at den kan startes. I så fald medfølger også en lidt mindre, lettere og knapfri nøgle (Key Tag).

Fjernbetjeningerne kan tilknyttes forskellige førerprofiler for at gemme personlige indstillinger i bilen.

 Advarsel

Fjernbetjeningen indeholder et knapbatteri. Nye og brugte batterier opbevares utilgængelige for børn. Hvis batterier ved en fejltagelse sluges, kan de forårsage alvorlige skader.

Hvis der opdages skader, f.eks. at batteridækslet ikke kan lukkes ordentligt, bør produktet ikke anvendes. Defekte produkter opbevares utilgængelige for børn.

Fjernbetjeningens knapper

16w17 - SPA - Remote Key with buttons
Fjernbetjeningen har fire knapper, en på venstre side og tre på højre side.
  1. P5-1507 Remote key icon for lock/global close   Låsning – Med et tryk på en knap låses dørene, bagklappen og tankdækselklappen, samtidig med at alarmen* aktiveres.
  2. Et længere tryk lukker alle ruder og panoramataget* samtidigt.
  3. P5-1646-x90-Remote key icon for unlocking  Oplåsning – Med et tryk på en knap låses dørene, bagklappen og tankdækselklappen op, samtidig med at alarmen deaktiveres.
  4. Et længere tryk åbner alle vinduer samtidigt. Denne udluftningsfunktion kan eksempelvis anvendes til hurtigt at udlufte bilen i varmt vejr.
  5. P5-1646-x90-Remote key icon for trunk opening/closing  Bagklap – Låser kun bagklappen op og deaktiverer dens alarm. På biler med elbetjent bagklap* åbnes bagklappen automatisk med et langt tryk. Lukning af bagklappen sker også med et langt tryk - der lyder advarselssignaler.
  6. P5-1507 Remote key icon for panic alarm  Panikfunktion – Benyttes til at tiltrække omgivelsernes opmærksomhed i en nødsituation. Hvis knappen holdes inde i mindst 3 sekunder eller trykkes ind to gange i løbet af 3 sekunder, aktiveres blinklysene og hornet. Funktionen kan slås fra ved hjælp af den samme knap, når den har været aktiv i mindst 5 sekunder. Ellers slås den automatisk fra efter ca. tre minutter.

 Advarsel

Hvis der efterlades nogen i bilen, så husk altid at afbryde strømmen til rudehejse og panoramatag* ved altid at medbringe fjernbetjeningen, når du forlader bilen.

 Note

Vær opmærksom på risikoen for at låse fjernbetjeningen inde i bilen.

  • Hvis en fjernbetjening eller knapfri nøgle efterlades i bilen, deaktiveres den ved låsning af bilen og aktivering af alarmen med en anden gyldig nøgle. Også funktionen "Blokeret låsestilling" deaktiveres. Den efterladte nøgle aktiveres igen, når bilen låses op.
  • En tilbageværende Care Key deaktiveres også i de tilfælde, hvor bilen låses med Volvo On Call og genaktiveres, når bilen låses op med Volvo On Call, eller med en anden gyldig nøgle.

Knapfri fjernbetjening (Key Tag)*

Den knapfri nøgle, som følger med funktionen nøglefri låsning og oplåsning, fungerer på samme måde som den almindelige fjernbetjening med hensyn til nøglefri start samt låsning og oplåsning. Nøglen er vandtæt ned til en dybde af ca. 10 meter (30 fod) i op til 60 minutter. Den har ikke et aftageligt nøgleblad, og batteriet kan ikke udskiftes.

Care Key - begrænset fjernbetjening

En Care Key gør det muligt for bilens ejer at sætte en begrænsning for bilens hastighed. Begrænsningen har til formål at sikre, at bilen køres på en sikker måde, eksempelvis i forbindelse med udlån.

Forstyrrelser

Fjernbetjeningens funktioner for nøglefri start samt nøglefri låsning og oplåsning* kan forstyrres af elektromagnetiske felter og afskærmning.

 Note

Undgå at opbevare fjernbetjeningen nær metalgenstande eller elektroniske enheder, f.eks. mobiltelefoner, tabletter, bærbare computere eller opladere – helst ikke tættere på end 10-15 cm (4-6 tommer.).

Hvis der alligevel skulle opstå forstyrrelser, skal du bruge fjernbetjeningens aftagelige nøgleblad til at låse op og derefter anbringe fjernbetjeningen i backup-læseren i kopholderen for at deaktivere bilens alarm samt for at kunne starte bilen.

 Note

Når fjernbetjeningen placeres i kopholderen, skal du sikre dig, at der ikke er nogen andre bilnøgler, metalgenstande eller elektroniske apparater (f.eks. mobiltelefoner, tabletter, bærbare computere eller opladere) i kopholderen. Flere fjernbetjeninger tæt sammen i kopholderen kan forstyrre hinanden.
  1. 1 Skematisk illustration - detaljerne kan variere, alt efter bilmodellen.
  2. * Ekstraudstyr/tilbehør.