Aftageligt nøgleblad

Standardnøglen indeholder et aftageligt nøgleblad af metal med flere forskellige funktioner.

Nøglebladenes unikke kode kan fås hos autoriserede Volvo-værksteder, hvor det anbefales at bestille nye nøgleblade.

Nøglebladets anvendelsesområder

Med nøglens aftagelige nøgleblad kan
  • venstre1 førerdør åbnes manuelt, hvis centrallåsen ikke kan aktiveres med tryk på en knap
  • alle døre nødlåses
  • bagdørenes mekaniske børnesikring aktiveres og deaktiveres.

Hvis nøglebladet er blevet brugt til at låse bilen op, kan det slå alarmen fra og startes ved at anbringe nøglen i backup-læseren i tunnelkonsollens kopholder.

Tilbehøret knapfri nøgle (Key Tag) mangler aftageligt nøgleblad.

Tag nøglebladet frem

Hold nøglen, så dens forside med Volvo-logoet vender opad, og nøgleringsfæstet vender mod dig.

Til venstre for nøgleringsfæstet findes en spærre. Hvis den er på den forkerte side, er for- og bagsiden blandet sammen, da de blev afmonteret ved tidligere lejlighed.

16w17 - SPA - Remove key blade - 1
Skyd spærren ved nøgleringsfæstet til siden og skyd forsidens dæksel væk fra fæstet.
Dækslet løsnes og kan løftes af.
16w17 - SPA - Remove key blade - 2
Tag nøglebladet ud.
P5-1646-x90-close remote key cover step 3
Saml frontdækslet i omvendt rækkefølge af hvordan det blev løsnet. Tryk dækslet fast, så der høres en kliklyd, og skyd det derefter de sidste millimeter til dets oprindelige placering.

Et yderligere klik angiver, at dækslet sidder fast i den korrekte position.

Der må ikke være nogen sprækker.

  1. 1 Dette gælder, uanset om bilen er venstre- eller højrestyret.