Start af bil

Bilen startes ved hjælpe af startgrebet i tunnelkonsollen, når nøglen findes i kabinen.

P5-21w22-Start/stop switch
Startknappen i tunnelkonsollen.

 Advarsel

Inden start:

  • Tag sikkerhedsselen på.
  • Indstil sædet, rattet og spejlene.
  • Kontrollér, at det er muligt at træde bremsepedalen helt i bund.

Nøglen bruges ikke fysisk ved start, fordi bilen er udstyret med støtte for nøglefri start (Passiv start).

Sådan startes bilen:

 Vigtigt

Det er ikke muligt at starte bilen, hvis ladekablet stadig sidder i. Vær opmærksom på, at ladekablet er fjernet og ladelemmen er lukket inden start af bilen.
Nøglen skal være i bilen. På biler med Passiv start skal fjernbetjeningen befinde sig i den forreste del af kabinen. Med tilvalget nøglefri låsning/oplåsning* af bilen er det tilstrækkeligt, at fjernbetjeningen befinder sig et sted i bilen.
Hold bremsepedalen helt nede1 og sørg for, at der er valgt gearposition P eller N.
Drej startknappen højre om og slip den. Knappen vender automatisk tilbage til udgangspositionen.

Ved motorstart arbejder startmotoren, indtil motoren starter, eller indtil overophedningsafbryderen slår fra2.

Ved start under normale forhold prioriteres bilens elektriske drivmotor, og benzinmotoren forbliver slukket. Det betyder, at efter startknappen er drejet højre om, er elmotoren "startet", og bilen er køreklar. Startet bil angives ved, at førerdisplayets kontrollamper slukkes, og dets forvalgte tema tændes.

Der er imidlertid situationer hvor benzinmotoren starter i stedet f.eks. ved en for lav temperatur eller hvis hybridbatteriet skal oplades.

Fejlmeddelelser

Hvis meddelelsen Bilnøgle ikke fundet vises på førerdisplayet ved start, skal nøglen placeres ved backup-læseren. Foretag derefter et nyt startforsøg.

P5-2122-SPA Backup start place in tunnel console
Backup-læserens placering i tunnelkonsollen.

 Note

Når nøglen placeres ved backup-læseren, må ingen andre nøgler, metalgenstande eller elektroniske apparater (f.eks. mobiltelefoner, tabletter, computere eller opladere) befinde sig ved backup-læseren. Flere nøgler tæt på hinanden ved backup-læseren kan gribe forstyrrende ind i hinanden.

Hvis meddelelsen Start af bilen Systemkontrol, vent. vises på førerdisplayet ved start, skal du vente indtil meddelelsen forsvinder og derefter foretage et nyt startforsøg.

 Vigtigt

Hvis motoren ikke er startet efter tre forsøg - vent tre minutter, inden der gøres et nyt forsøg. Startevnen forbedres, hvis startbatteriet kan genoprette sig.

 Note

Bilen kan ikke startes, hvis hybridbatteriet er afladet.

 Advarsel

Tag aldrig nøglen ud af bilen under kørsel.

 Advarsel

Tag altid nøglen med ud af bilen, når bilen forlades, og sørg for, at bilens elsystem er i tændingsposition 0 – især hvis der er børn i bilen.

 Note

Ved koldstart kan omdrejningstallet ved tomgang være betydeligt højere end normalt for visse motortyper. Dette gøres for så hurtigt som muligt at få udstødningsrensesystemet op på normal driftstemperatur, hvilket minimerer udstødning og skåner miljøet.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Hvis bilen er i bevægelse, er det tilstrækkeligt at dreje startknappen højre om for at starte motoren.
  3. 2 Gælder ikke KERS-biler, hvor generatoren bruges ved start.