fjernbetjening

Fjernbetjeningen låser og oplåser dørene og bagagerumsklappen. Fjernbetjeningen skal befinde sig i bilen, for at den kan startes.

16w17 - SPA - Remote Keys overview both variants
Fjernbetjening1 til venstre og knapfri nøgle (Key Tag)* til højre.

Fjernbetjeningen bruges ikke fysisk ved start, fordi bilen i standardversionen er udstyret med support for nøglefri start (Passive Start).

Fjernbetjeningen skal befinde sig i den forreste del af kabinen, f.eks. i en lomme hos føreren, eller placeres i kopholderen i tunnelkonsollen, for at bilen kan startes.

Som ekstraudstyr fås også nøglefri låsning og oplåsning af døre og bagklap (Passive Entry*). Så strækker fjernbetjeningens rækkevidde sig i en halvcirkel med en radius på ca. 1,5 meter (5 fod) ud fra førerdøren, eller ca. 1 meter (3 fod) ud fra bagklappen.

Med nøglefri start i kombination med nøglefri låsning og oplåsning kan fjernbetjeningen placeres overalt i kabinen eller lastrummet, samtidig med at funktionen til start af bilen bibeholdes.

Hver enkelt fjernbetjening der følger med bilen, kan tilknyttes en førerprofil med unikke indstillinger til bilen. Når en nøgle med en bestemt profil benyttes, tilpasses bilens indstillinger den profil.

Knapfri fjernbetjening (Key Tag)

Hvis bilen er udstyret med nøglefri låsning og oplåsning*, medfølger en lidt mindre, lettere og knapfri nøgle (Key Tag). Den fungerer på samme måde som den normale fjernbetjening med hensyn til nøglefri start samt låsning og oplåsning. Nøglen er vandtæt ned til en dybde af ca. 10 meter (30 fod) i op til 60 minutter. Den har ikke et aftageligt nøgleblad, og batteriet kan ikke udskiftes.

Fjernbetjeningens knapper

16w17 - SPA - Remote Key with buttons
Fjernbetjeningen har fire knapper, en på venstre side og tre på højre side1.
  1. P5-1507 Remote key icon for lock/global close  Låsning – Med et tryk på en knap låses dørene, bagklappen og tankdækselklappen, samtidig med at alarmen* aktiveres.
  2. Et længere tryk lukker alle ruder og panoramataget* samtidigt.
  3. P5-1646-x90-Remote key icon for unlocking  Oplåsning – Med et tryk på en knap låses døre og bagklap op, samtidig med at alarmen deaktiveres.
  4. Et længere tryk åbner alle vinduer samtidigt. Denne udluftningsfunktion kan eksempelvis anvendes til hurtigt at udlufte bilen i varmt vejr.
  5. P5-1646-x90-Remote key icon for trunk opening/closing  Bagklap – Låser kun bagklappen op og deaktiverer dens alarm. På biler med elbetjent bagklap* åbnes bagklappen automatisk med et langt tryk. Lukning af bagklappen sker også med et langt tryk - der lyder advarselssignaler.
  6. P5-1507 Remote key icon for panic alarm  Panikfunktion – Benyttes til at tiltrække omgivelsernes opmærksomhed i en nødsituation. Hvis knappen holdes inde i mindst 3 sekunder eller trykkes ind to gange i løbet af 3 sekunder, aktiveres blinklysene og hornet. Funktionen kan slås fra ved hjælp af den samme knap, når den har været aktiv i mindst 5 sekunder. Ellers slås den automatisk fra efter ca. tre minutter.

 Advarsel

Hvis der efterlades nogen i bilen, så husk altid at afbryde strømmen til rudehejse og panoramatag* ved altid at medbringe fjernbetjeningen, når du forlader bilen.

 Note

Vær opmærksom på risikoen for at låse fjernbetjeningen inde i bilen.

  • Hvis en fjernbetjening eller Key Tag efterlades i bilen, deaktiveres den ved låsning af bilen og indstilling af alarmen med en anden gyldig nøgle. Også funktionen "Blokeret låsestilling" deaktiveres. Den aktiverede nøgle genaktiveres, når bilen låses op.
  • En tilbageværende Red Key deaktiveres også i de tilfælde, hvor bilen låses med Volvo On Call og reaktiveres, når bilen låses op med Volvo On Call eller ved tryk på nøglens oplåsningsknap.

Forstyrrelser

Fjernbetjeningens funktioner for nøglefri start samt nøglefri låsning og oplåsning* kan forstyrres af elektromagnetiske felter og afskærmning.

 Note

Undgå at opbevare fjernbetjeningen nær metalgenstande eller elektroniske enheder, f.eks. mobiltelefoner, tabletter, bærbare computere eller opladere - helst ikke tættere på end 10-15 cm (4-6 tommer.).

Hvis der alligevel skulle opstå interferens, skal du bruge fjernbetjeningens aftagelige nøgleblad til at låse op og derefter anbringe fjernbetjeningen i backup-læseren i kopholderen for at deaktivere bilens alarm.

 Note

Når fjernbetjeningen placeres i kopholderen, skal du sikre dig, at der ikke er nogen andre bilnøgler, metalgenstande eller elektroniske apparater (f.eks. mobiltelefoner, tabletter, bærbare computere eller opladere) i kopholderen. Flere fjernbetjeninger tæt sammen i kopholderen kan forstyrre hinanden.
  1. 1 Skematisk illustration - detaljerne kan variere, alt efter bilmodellen.
  2. * Ekstraudstyr/tilbehør.