Indstilling af sidespejle

Sidespejlenes positioner justeres med indstillingsorganet i førerdørens betjeningspanel.
P5 1507 Power door mirrors control
Indstilling af sidespejle.

Indstilling

Tryk på L-knappen for venstre spejl, henholdsvis R-knappen for højre spejl. Lampen i knappen lyser.
Justér indstillingen med knappen i midten.
Tryk én gang til på L eller R. Lampen skal nu slukkes.

 Advarsel

Begge spejle er af typen vidvinkel for at give et godt overblik. Genstande kan virke, som om de er længere væk, end de faktisk er.

Hukommelsesfunktion i elbetjent forsæde*

Sidespejlenes positioner kan gemmes i hukommelsesfunktionen for elbetjent forsæde.

Neddrejning af sidespejle ved parkering1

Sidespejlene kan vippes nedad, f.eks. for at give føreren mulighed for at se vejkanten ved parkering.
Sæt i bakgear, og tryk på knappen L eller R.

Når bakgearet forlades, stilles sidespejlene automatisk tilbage til deres oprindelige stilling efter ca. 10 sekunder, eller tidligere ved at trykke på henholdsvis knap L eller R.

Automatisk neddrejning af sidespejle ved parkering1

Når bakgearet vælges, vippes sidespejlene automatisk nedad, f.eks. for at give føreren mulighed for at se vejkanten ved parkering. Når der skiftes ud af bakgear, stilles sidespejlene automatisk tilbage til deres oprindelige stilling efter et stykke tid.

Indstillinger for funktionen foretages via midterdisplayet:

Tryk på Indstillinger i topvisningen.
Tryk på My CarSpejle.
Under Udvendigt spejl, hældning i bakgear, vælg Sluk, Fører, Passager eller Begge for at aktivere/deaktivere og for at vælge hvilket sidespejl, der skal vippes.

Automatisk inddrejning ved låsning*

Når bilen låses eller låses op med fjernbetjeningen, drejes sidespejlene automatisk ind henholdsvis ud.

Funktionen kan aktiveres/deaktiveres via midterdisplayet:

Tryk på Indstillinger i topvisningen.
Tryk på My CarSpejle.
Vælg Spejle indfældes ved låsning for at aktivere/deaktivere.

Nulstilling til neutral stilling

Et spejl der er blevet slået ud af stilling pga. ydre påvirkning, skal stilles elektrisk tilbage til neutral stilling for at den elektriske ind- og udfoldning skal kunne fungere korrekt:
Drej spejlene ind ved brug af L og R.
Drej dem ud igen ved brug af L og R.
Gentag ovenstående procedure efter behov.

Spejlene er nu tilbage i neutral stilling.

Automatisk nedblænding*

Hvis der kommer stærkt lys bagfra, blænder sidespejlene automatisk ned.

For at sidespejlene kan være udrustede med denne funktion, kræves det også, at bakspejlet har automatisk nedblænding, se afsnittet "Indvendigt bakspejl".

Automatisk nedblænding er altid aktiveret under kørslen, undtagen når bakgear er valgt. Følsomheden for nedblænding kan justeres i tre niveauer og vil påvirke både bak- og sidespejle.

 Note

Når du ændrer følsomheden, bemærkes der ingen ændring af nedblændingen med det samme, men ændringen vil være gennemført efter et stykke tid.

Indstillinger for funktionen foretages via midterdisplayet:

Tryk på Indstillinger i topvisningen.
Tryk på My CarSpejle.
Under Automatisk spejldæmpning, vælg Normal, Mørk eller Lys.

Sidespejle der kan drejes ind elektrisk*

Ved parkering eller kørsel hvor pladsen er trang, kan spejlene drejes ind:
Tryk samtidigt på knapperne L og R (tændingspositionen skal være mindst I).
Slip dem efter ca. 1 sekund. Spejlene standser automatisk, når de er drejet helt ind.

Spejlene drejes ud ved at trykke på L og R samtidigt. Spejlene standser automatisk, når de er drejet helt ud.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Kun i kombination med elbetjent sæde med hukommelse.