Rengøring udvendigt

Bilen bør vaskes, så snart den er blevet snavset. Derved bliver bilen lettere at gøre ren, da snavset ikke sætter sig så hårdt fast. Det mindsker også risikoen for ridsning og holder bilen frisk. Anbring bilen på en vaskeplads med olieudskiller. Brug bilshampoo.

Vask i hånden

  • Fjern fugleklatter fra lakken snarest muligt. De indeholder kemikalier, som meget hurtigt påvirker og misfarver lakken. Brug f.eks. blødt papir eller en svamp, der er opvredet i rigeligt vand. Det anbefales, at få eventuel misfarvning fjernet af et autoriseret Volvo-værksted.
  • Spul undervognen.
  • Spul hele bilen, indtil det løse snavs er fjernet, for at mindske risikoen for vaskeridser. Sprøjt ikke direkte på låsene.
  • Brug et koldaffedtningsmiddel på stærkt tilsmudsede flader efter behov. Bemærk, at overfladerne ikke må være opvarmede af solen.
  • Vask med en svamp og bilshampoo og rigeligt med lunkent vand.
  • Vask viskerbladene med en lunken sæbeopløsning eller bilshampoo.
  • Tør bilen med et rent, blødt vaskeskind eller en vandskraber. Hvis vanddråber ikke får lov at tørre af sig selv i stærkt sollys, mindskes risikoen for eventuelle pletter, som skal poleres væk.

 Advarsel

Motorvask skal altid udføres på værksted. Hvis motoren er varm, er der risiko for brand.

 Vigtigt

Beskidte forlygter har reduceret funktion. Rengør dem jævnligt, f.eks. ved påfyldning af brændstof.

Brug ikke ætsende rengøringsmidler, brug vand og en blød svamp.

 Note

Der kan midlertidigt komme kondens på indersiden af glasset på den udvendige belysning som f.eks. forlygter og baglygter. Det er normalt, al udvendig belysning er konstrueret til at modstå dette. Kondens ventileres normalt ud af lygtehuset, når lampen har været tændt et stykke tid.

Automatisk bilvask

Vask i vaskehal er en let og hurtig måde at vaske bil, men maskineriet kan ikke komme ind alle steder. For at få det bedste resultat anbefales det at håndvaske bilen eller at supplere vask i vaskehal med håndvask.

 Note

I de første måneder må bilen kun vaskes i hånden. Det skyldes, at lakken er mere følsom, når den er ny.

 Vigtigt

Inden bilen køres ind til vask i vaskehal skal du deaktivere funktionerne Automatisk bremsning ved stillestående (Auto Hold) og Automatisk aktivering af parkeringsbremse. Hvis funktionerne ikke deaktiveres, vil bremsesystemet sidde fast, når bilen holder stille, og bilen vil ikke være i stand til at rulle.

For bilvask, hvor bilen trækkes frem med rullende hjul, gælder følgende:

Kør ind i vaskehallen.
Slå funktionen Automatisk bremsning når bilen holder stille (Auto Hold) fra med kontakten i midterkonsollen.
Slå funktionen Automatisk aktivering af parkeringsbremse fra via midterdisplayet.
Før gearstangen til position N.
Slå motoren fra ved at dreje startknappen i midterkonsollen til STOP. Hold knappen i STOP-position i mindst fire sekunder.
Bilen er klar til vask i vaskehal.

 Vigtigt

Systemet vil automatisk skifte til position P, hvis ovenstående trin ikke følges. I position P er hjulene låst, hvilket de ikke må være, når vask i vaskehal udføres.

Højtryksvask

Brug fejende bevægelser ved højtryksvask, og kontrollér at mundstykket ikke kommer nærmere bilens flader end 30 cm. Sprøjt ikke direkte på låsene.

Afprøv bremserne

Tryk let på bremsepedalen af og til under kørsel af længere strækninger i regn eller snesjap. Friktionsvarmen opvarmer bremsebelægningerne, så de tørrer. Gør det samme efter start i meget fugtigt eller koldt vejr.

 Advarsel

Afprøv altid bremserne efter vask, også parkeringsbremsen, så fugt og korrosion ikke angriber bremsebelægningerne og forringer bremserne.

Viskerblade

Asfalt-, støv- og saltrester på viskerbladet samt insekter, is m.m. på forruden forringer bladets levetid.

Ved rengøring stilles viskerbladene i servicestilling.

 Note

Vask jævnligt viskerbladene med en lunken sæbeopløsning eller bilshampoo. Brug ingen stærke opløsningsmidler.

Udvendige plast-, gummi- og pyntedele

Til rengøring og pleje af indfarvede plastdele, gummi- og pyntedele, f.eks. forkromede lister, anbefales et særligt rengøringsmiddel, der fås hos Volvo-forhandlere. Ved brug af et sådant rengøringsmiddel skal anvisningerne nøje følges.

Rammerne om sideruderne, tagskinnerne og dørkarmene ved ruderne* er af anodiseret aluminium. Det bevirker, at de kun bør vaskes med rengøringsmidler med en pH-værdi mellem 3,5 og 11,5 for at undgå misfarvning.

P5-OM-XC90-XC90H-1617-highlight anodised alu trim windows and rails
Dele, som bør vaskes med et rengøringsmiddel med en pH-værdi mellem 3,5 og 11,5.

 Vigtigt

Undgå voksning og polering af plast og gummi.

Ved brug af affedtningsmiddel på plast og gummi, gnid kun med let tryk, hvis det er nødvendigt. Brug en blød vaskesvamp.

Polering af forkromede lister kan slide eller beskadige den blanke overflade.

Poleringsmiddel, som indeholder slibemidler, må ikke anvendes.

 Vigtigt

Undlad at vaske bilen med rengøringsmidler med en pH-værdi under 3,5 eller over 11,5. I givet fald kan der opstå misfarvning af anodiserede aluminiumdele, såsom tagbagagebæreren og omkring sideruderne.

Brug aldrig metalpolermiddel på anodiserede aluminiumdele, da dette kan give misfarvning og ødelægge overfladebehandlingen.

Fælge

Brug kun fælgrengøringsmidler, der anbefales af Volvo.

Kraftige fælgrensemidler kan beskadige overfladen og fremkalde pletter på forkromede aluminiumfælge.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.