Dataoverførsel mellem bil og værksted via Wi-Fi

Volvos værksteder har et specifikt Wi-Fi-netværk til sikker dataoverførsel mellem din bil og værkstedet. Dit værkstedsbesøg bliver lettere og mere effektivt, idet overførsel af diagnoseinformation og software kan ske via værkstedets netværk.

Når du kommer til værkstedet for et værkstedsbesøg, kan din tekniker skulle koble din bil på værkstedets netværk via Wi-Fi for at gennemføre fejlsøgning og downloade software. For denne type information kobler bilen sig alene op på værkstedets netværk. Det er derfor ikke muligt at koble bilen op på et andet Wi-Fi-netværk, fx hjemme, men kun værksteders specifikke netværk.

Manuel opkobling på værksted

Manuel opkobling varetages normalt af serviceteknikeren. Teknikeren anvender sin fjernnøgles knapper til at koble bilen op, det er derfor vigtigt at medbringe en nøgle med knapper ved værkstedsbesøget. Ved at trykke tre gange på låseknappen på fjernnøglen kobler bilen sig op på værkstedets netværk via Wi-Fi.

Når bilen er tilsluttet et Wi-Fi-netværk, ses symbolet P5–1507–Symbol in status bar–Wi-Fi connected på midterdislayet.

 Advarsel

Bilen må ikke køres, når den er tilsluttet værkstedets netværk og system.