Parkere med aktiv parkeringshjælp

Den aktive parkeringshjælp (PAP1) hjælper føreren med at parkere i tre trin. Funktionen kan også hjælpe føreren med at forlade en parkeringsbås.

 Note

Funktionen PAP måler pladsen og styrer bilen. Førerens opgave er at:

  • holde godt opsyn omkring bilen
  • følge instruktionerne på midterdisplayet
  • vælge gear (bagud/fremad) - en "pling"-lyd tilkendegiver, når førerens skal skifte gear
  • regulere og opretholde en sikker hastighed
  • bremse og standse.

Symboler, grafik og/eller tekst på midterdisplayets billedskærm viser, hvornår de forskellige trin skal udføres.

PAP kan aktiveres, hvis følgende kriterier er opfyldt efter motorstart:
  • Der er ikke koblet en anhænger til bilen
  • Hastigheden skal være mindre end 30 km/t (20 mph).

 Note

Afstanden mellem bilen og parkeringsbåse skal være 0,5-1,5 meter (1,6-5,0 ft), når PAP søger efter en parkeringsplads.

Parkere

PAP parkerer bilen med følgende delhandlinger:
  1. Parkeringsplads søges efter og kontrolmåles.
  2. Bilen styres ind på pladsen under bakning.
  3. Bilen placeres på pladsen. Systemet anmoder muligvis føreren om at skifte gear.

Søge efter og kontrolmåle parkeringsbåse

P5-1507-PAP symbol På-Av

Funktionen kan aktiveres på midterdisplayets funktionsvisning.

Den kan også nås fra kameravisningerne.

P5-1507-Parallel parking Scan + Stop
Principper for parallelparkering.
P5-1507-Perpendicular parking Scan + Stop PAP
Principper for vinkelret parkering.
Fremgangsmåde:
Kør med højst 30 km/t (20 mph) inden parallel parkering eller højst 20 km/t (12 mph) inden vinkelret parkering.
Tryk på knappen Parkér ind i funktionsvisningen eller i kameravisningen.
PAP undersøger parkeringspladsen og kontrollerer, om den er tilstrækkelig stor.
Vær parat til at standse bilen, når grafik og en meddelelse på centerdisplayet siger, at der er fundet en passende parkeringsbås.
Der vises et pop op-vindue.
Vælg Parallelparkering eller Vinkelret parkering og sæt i bakgear.

 Note

PAP søger plads til parkering, viser instruktioner og styrer bilen ind på bilens passagerside. Hvis det ønskes, kan bilen også parkeres på førersiden af vejen:

  • Aktivér afviseren på førersiden, hvorefter systemet søger en parkeringsplads på den side af bilen i stedet.

Bakke ind på parkeringspladsen

P5-1507-Parallel parking reverse
Parallel.
P5-1507-Perpendicular parking reverse PAP
Vinkelret.
Sådan bakkes bilen ind på parkeringspladsen:
Kontroller, at det er frit bagude og sæt i bakgear.
Bak langsomt og forsigtigt uden at røre ved rattet - og ikke hurtigere end 7 km/t (4 mph).
Vær parat til at standse bilen, når grafik og en meddelelse på centerdisplayet giver den anvisning.

 Note

  • Hold hænderne væk fra rattet, når PAP-funktionen er aktiveret.
  • Sørg for, at rattet ikke hindres på nogen måde og kan dreje frit.
  • For at få det bedste resultat - vent, indtil knappen er drejet helt, før du begynder at køre bagud/fremad.

Placere bilen på parkeringspladsen

P5-1507-Parallel parking fixation
Parallel.
P5-1507-Perpendicular parking fixation PAP
Vinkelret.
Fremgangsmåde:
Før gearvælgeren til position D, vent indtil rattet er drejet, og kør langsomt fremad.
Vær parat til at standse bilen, når grafik og en meddelelse på centerdisplayet giver den anvisning.
Sæt i bakgear og kør langsomt bagud.
Vær parat til at standse bilen, når grafik og en meddelelse på centerdisplayet giver den anvisning.

Funktionen slås automatisk fra i kombination med, at grafik og meddelelse viser, at parkeringen er afsluttet. Det kan dog være nødvendigt for føreren efterfølgende at foretage en yderligere korrektion - kun føreren kan vurdere, hvornår bilen er korrekt parkeret.

 Vigtigt

Advarselsafstanden er kortere, når sensorerne bruges af PAP i forhold til, når parkeringshjælp bruger sensorerne.
  1. 1 Park Assist Pilot

Relaterede dokumenter