Betjene rudehejs

Med førerdørens betjeningspanel kan alle rudehejs betjenes - med de andre døres betjeningspaneler betjenes det respektive rudehejs.

 Advarsel

Kontroller, at børn eller andre passagerer ikke kommer i klemme, når ruderne lukkes fra førerdøren.

 Advarsel

Kontroller, at børn eller andre passagerer ikke kommer i klemme, hvis/når ruderne lukkes ved hjælp af fjernbetjeningen.

 Advarsel

Hvis der er børn i bilen, så husk altid at afbryde strømmen til rudehejs ved at sætte bilens elsystem i tændingsposition 0, og tag derefter fjernbetjeningen med, når bilen forlades.

Betjening

P5-1507 Driver's door control panel - operating
Betjening af rudehejs.
  1. P5-Icon red arrow 1Betjening uden automatik
  2. P5-Icon red arrow 2Betjening med automatik

Med førerdørens betjeningspanel kan alle rudehejs betjenes - de andre døres betjeningspaneler kan kun betjene det respektive rudehejs. Kun ét betjeningspanel kan betjenes ad gangen.

For at rudehejsene skal kunne bruges, skal tændingspositionen være den laveste I. Efter slukning af motoren kan rudehejsene betjenes i et par minutter, efter tændingen er slået fra, men ikke efter at en dør er blevet åbnet.

Lukning af ruderne afbrydes, og ruden åbnes, hvis der er noget, der hindrer dens bevægelse. Det er muligt at forcere klemmesikringen, når lukning er afbrudt, f.eks. ved isdannelse. Efter to på hinanden følgende afbrudte lukninger bliver klemmesikringen forceret, og automatisk funktion bliver deaktiveret i et kort stykke tid. Nu er det muligt at lukke ved hele tiden at holde knappen trukket op.

 Note

En måde at reducere den pulserende vindstøj, når de bageste ruder er åbne, er at åbne de forreste ruder lidt.

Betjening uden automatik

Før en af knapperne let opad/nedad. Rudehejsene hæves/sænkes, så længe knappen holdes i stillingen.

Betjening med automatik

Før en af knapperne opad/nedad til endestillingen, og slip den derefter. Ruden bevæger sig automatisk til sin endestilling.

Betjening med fjernbetjening, dørhåndtag eller centrallåsknap

For at betjene de elektriske rudehejs udefra med fjernbetjeningen eller dørhåndtag, eller indefra med centrallåsknappen, se afsnittet "Fjernbetjening", "Låse/låse op udefra" eller "Låse/låse op indefra".

Genindstilling

Hvis batteriet har været frakoblet, skal funktionen for automatisk åbning genindstilles for at fungere rigtigt.
Træk den forreste del af knappen op for at hæve ruden til øverste stilling, og hold den dér i 1 sekund.
Slip kort knappen.
Træk knappens forreste del op igen i 1 sekund.

 Advarsel

Der skal udføres genindstilling, for at klemmesikringen skal fungere.