Forbind til internettet via Bluetooth-tilsluttet telefon

Opret en internetforbindelse via Bluetooth gennem internetdeling fra en mobiltelefon, og få adgang til flere onlinetjenester i bilen.

Forbind til internettet via Bluetooth-tilsluttet telefon

For at oprette en internetforbindelse i din Volvo via Bluetooth, se vejledningen nedenfor.

Forbinde med internettet via Bluetooth-tilsluttet telefon

For at kunne oprette forbindelse til internettet via en Bluetooth-tilsluttet telefon skal telefonen først parres med bilen. Kontrollér, at internetdeling (portabelt/personligt hotspot) er aktiveret i telefonen. For nærmere oplysninger om parring af telefonen med bilen og aktivering af internetdeling, se Tilslut din mobiltelefon til bilen via Bluetooth.
Når din telefon er parret med bilen, skal du trykke på Indstillinger på midterdisplayets topvisning.
På midterdisplayet: Tryk på KommunikationBluetooth-enheder.
Sæt kryds i feltet for Bluetooth-internetforbindelse under overskriften Internetforbindelse.
Din bil er nu forbundet til internettet via din Bluetooth-tilsluttede telefon.

Hvis du oplever problemer med at koble dig på internettet

Hvis uret er nulstillet, fx efter at strømmen til batteriet har været afbrudt under et besøg på serviceværksted, skal du indstille det igen, før du kan koble til internettet.

For at indstille uret, vælg IndstillingerSystemDato og tid i midterdisplayets topvisning. Juster derefter tid og dato ved at trykke op eller ned på pilene på skærmen.

Denne artikel finder anvendelse på

  • Bilmodel/modelår
  • XC90 og XC90 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid fra og med modelår 2016 til og med 2022.

  • S90, V90 og V90 Cross Country fra og med modelår 2017 til og med 2021.

  • XC60, XC60 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid, V90 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid og S90 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid fra og med modelår 2018 til og med 2021.

  • XC40 fra og med modelår 2018 og senere.

  • V60, V60 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid, V60 Cross Country, S60, S60 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid fra og med modelår 2019 til og med 2022.

  • XC40 Twin Engine/Recharge Plug-in Hybrid fra og med modelår 2020 og senere.

  • Udbuddet af modeller kan variere afhængigt af markedet.