Opret forbindelse til internettet via mobiltelefon (Wi-Fi)

Hvis din Volvo er udstyret med Sensus Connect, er det muligt at oprette en internetforbindelse via din mobiltelefon. For at dette skal virke, skal din mobiltelefon understøtte internetdeling.

Oprette internetforbindelse via Wi-Fi

For at oprette en internetforbindelse i din Volvo via Wi-Fi, se vejledningen nedenfor.

Instruktioner

I din telefon: kontrollér, at din telefon understøtter internetdeling, og at funktionen er aktiveret. Funktionen kaldes ”internetdeling” i iPhone og ”personligt hotspot” i Android-telefoner. For iPhone-telefoner skal menusiden "internetdeling" også være åben, indtil internettilslutningen er oprettet.
På midterkonsollen: Tryk på MY CAR, og derefter OK/MENU.
I Sensus Connect-menuen: Vælg Indstillinger, og derefter Internetindstillinger.
I Sensus Connect-menuen: Vælg Tilslut gennem, og derefter Wi-Fi.
Søgning efter tilgængelige Wi-Fi-netværk startes.
I Sensus Connect-menuen: Vælg dit netværk.
I Sensus Connect-menuen: Vælg Oprette forbindelse.
I Sensus Connect-menuen: Indtast adgangskoden til netværket.
Bilen forsøger nu at oprette forbindelse til netværket.
P3/P4 - Support site - Internet settings menu - Select connection technology
Tilslut via Wi-Fi.

Derefter vil bilen automatisk forsøge at oprette forbindelse via Wi-Fi, når der er et tilgængeligt netværk. Bilen kan maksimalt huske 10 Wi-Fi-netværk. Hvis der tilføjes et mere, fjernes det ældste netværk og adgangskoden fra listen over huskede netværk.

 Note

Ved deling af en internetforbindelse via Wi-Fi fra iPhone (alle modeller) til bilen vil forbindelsen blive afbrudt, når der kommer et telefonopkald, eller der sker overførsel af lyd via Bluetooth®. Det kan føre til, at apps og andre tjenester baseret på internetforbindelse påvirkes.

Forbindelsen genoptages, når Bluetooth®-opkaldet eller overførslen af lyd afsluttes.

For at undgå forstyrrelser ved brug af apps og tjenester anbefales det at bruge internetdeling via Bluetooth® i stedet for Wi-Fi , når der anvendes iPhone-telefoner.

Problem med Wi-Fi-tilslutningen

Bemærk, at visse telefoner slås fra efter internetdeling, efter at kontakten med bilen er afbrudt, f.eks. hvis den telefon, der uddeler Wi-Fi-netværket, forlader bilen. Fornyet tilslutning til internet sker ved at aktivere internetdeling (bærbart/personligt hotspot) i telefonen.

Hvis din bil er udstyret med bilmodem (P-SIM), forsøger bilen automatisk at genoprette internetforbindelsen, hvis den afbrydes, f.eks. hvis SIM-kortet fjernes. For mere information om bilmodem (P-SIM), se Opret forbindelse til internettet via personligt SIM-kort (Volvo On Call).

Fjern gemt Wi-Fi-netværk

Instruktioner

For at fjerne gemte Wi-Fi-netværk, se vejledningen nedenfor.

På midterkonsollen: Tryk på MY CAR, og derefter OK/MENU.
I Sensus Connect-menuen: Vælg Indstillinger, og derefter Internetindstillinger.
I Sensus Connect-menuen: Vælg Wi-Fi.
Der vises en liste over tilgængelige netværk.
I Sensus Connect-menuen: Vælg det netværk, der skal fjernes.
I Sensus Connect-menuen: Vælg Glem.
Bilen vil ikke længere automatisk forsøge at oprette forbindelse til netværket.

Fjern alle netværk

Alle netværk kan fjernes samtidigt. For at gøre dette skal du nulstille bilen til fabriksindstillingerne. Bemærk, at alle brugerdata og systemindstillinger slettes fra bilen. For at nulstille bilen til fabriksindstillingerne og fjerne alle netværk, se Slette brugerdata fra din Volvo.

Afbryd forbindelse til netværk

For at afbryde netværksforbindelsen skal du trykke på OK/MENU og vælge IndstillingerInternetindstillingerTilslut gennemIngen i Sensus Connect-menuen. Bilen vil ikke længere oprette forbindelse til internettet.

Denne artikel finder anvendelse på

  • Bilmodel/modelår
  • S60, V60 og XC60 fra og med modelår 2014 til og med 2018Udstyret med Sensus Connect..

  • V40, V70, XC70 og S80 fra og med modelår 2015 til og med 2019Udstyret med Sensus Connect..

  • Udbuddet af modeller, systemer og tjenester kan variere alt efter marked.

  • Ved bilmodeller fra og med modelår 2020, se onlinemanualen til den respektive model.