Med den softwareopdatering, som blev udgivet i november 2017, blev der indført integritets- og datadelingsindstillinger for opkoblede tjenester og downloadede apps. Indstillingerne kan findes under Fortrolighed og data i indstillingsmenuen på bilens midterdisplay.
Med datadelingsindstillingerne kan du selv vælge, hvilke af dine opkoblede tjenester, som skal have tilladelse til at dele data, og du kan også aktivere datadeling for downloadede apps. Bemærk, at tjenester og apps ikke kan anvendes efter hensigten, hvis datadelingsfunktionen er deaktiveret for dem.
Efter en fabriksnulstilling eller f.eks. efter et værkstedsbesøg eller en softwareopdatering kan datadelingsindstillingerne være blevet nulstillet til deres standardindstillinger. I så fald kan det være nødvendigt, at du aktiverer datadeling igen for dine opkoblede tjenester og for downloadede apps.
Du kan indstille Datadeling for tjenester og apps via indstillingsmenuen eller i forbindelse med, at du starter dem på dit midterdisplay.