Fremtid

Mød heltene inden for selvkørende biler

Hvem bliver heltene i den autonome kørerevolution - ingeniører, vejplanlæggere, teknologiselskaber? For Volvo Cars vil de ægte pionerer være de familier, der tester teknologien som en del af deres dagligdag. Mennesker som familien Hain fra Göteborg...

BILL DUNN, MARTS 2017

Paula Hain

"Hvis bilerne i dag var selvkørende, ville jeg kunne tale meget mere med mine forældre", siger Filippa Hain på 16. "Jeg kunne få dem til at hjælpe mig med mit hjemmearbejde i bilen - vi kunne have normale familiesamtaler, uden at de skulle være fokuserede på vejen". For Volvo er dette, hvad teknologi skal handle om - at styrke menneskelige relationer og gøre livet mindre kompliceret. Familien Hain får chancen for selv at opleve dette, når de senere i år får leveret en selvkørende XC90 som en del af Volvo Cars Drive Me-test. Familien er de første, der er bekræftet til denne test, og deres oplevelser vil få indflydelse på, hvordan Volvo udvikler sin autonome kørselsteknologi.
 

Familien Hain har i mange år kørt Volvo og bor i Volvos hjemby Göteborg. De sendte en e-mail til Volvo, så snart de hørte om Drive Me. Familien elsker ny teknologi og sætter pris på Volvos progressive og omsorgsfulde tilgang. Mor og ledelseskonsulent, Paula Hain, indrømmer, at hun er begejstret over at skulle deltage i testen, men hendes venner og store familie blev en smule bekymrede, da de hørte om det. "De ville gerne vide, om det nu også er sikkert. Navnlig min mor!". Som faderen, Alex Hain, siger: "Det bliver svært, første gang jeg skal give slip på styringen. Men jeg elsker teknologi, og jeg er ret så sikker på, at Volvo ikke ville sende en af disse biler på gaden, hvis det ikke var sikkert".
 

IT-chef Alex ser frem til de fordele, som autonom kørsel vil give: Jeg tror, at en selvkørende bil vil tilføre mit liv en ting - og det er tid". Volvo har allerede introduceret Skype for Business, som gør det let at modtage og foretage konferenceopkald i bilen. I fremtidens selvkørende Volvo vil du kunne bruge tiden i bilen endnu mere produktivt - følge op på e-mails, læse en bog eller endog se en film. Når hele processen overvåges af det, Volvo kalder "det autonome køresystem", vil du kunne slappe af, mens bilen klarer kørslen for dig.
 

1/1

Video: Trent Victor forklarer, hvordan Drive Me-projektet vil fungere

Familien Hain låner en ny XC90, som ud over de kameraer og sensorer, der er nødvendige for autonom kørsel, vil blive udstyret med syv indvendige kameraer til at optage familiens reaktioner på at køre i en selvkørende bil. Familien Hain vil rent faktisk levere den manglende brik til det autonome puslespil - det ser fint ud på papiret, men hvordan reagerer virkelige mennesker på denne indledningsvis foruroligende oplevelse?
 

Den indsigt, Hain-familien vil give, vil være uvurderlig. "Udviklingen af selvkørende biler handler om at forstå folks behov og deres forventninger", siger Trent Victor, senior teknisk chef for uheldsforebyggelse hos Volvo Cars. “Drive Me handler om at lære af mennesker, at gøre selvkørende biler sikre og lovlige, før de lanceres på markedet. Det handler om at indsamle virkelige data fra virkelige mennesker på virkelige veje".
 

Dette menneskefokuserede syn er typisk for Volvo. Virksomheden mener, at branchen er blevet indadvendt i dens hastværk med at udvikle den teknologi, der kræves til selvkørende biler og har glemt den vitale ingrediens - de mennesker, der skal bruge dem. "Så vidt vi ved, er der ingen andre, der udvikler autonome biler ud fra en menneskebaseret synsvinkel", siger Henrik Green, senior vicedirektør for forskning og udvikling i Volvo Car Group.

"Udviklingen af selvkørende køretøjer handler om at forstå folks behov og deres forventninger".
 

TRENT VICTOR
Senior teknisk leder, kollisionsforebyggelse, Volvo Cars

Smilla Hain

Volvos Drive Me-projekt vil involvere op til 100 mennesker, der leaser selvkørende biler til brug på ruter på ringvejen omkring Göteborg - i virkelig trafik. Og så vil Volvo flytte projektet videre til London og en by i Kina. Volvo mener, at virkelige tests, på virkelige veje, er med til at sikre, at selvkørende køretøjer er så gavnlige som muligt, og der er ingen tid at spilde. Familien Hains yngste datter er enig: "Jeg synes, at det er sejt, at fremtiden faktisk sker nu", siger 13-årige Smilla.
 

Hain er den første familie, der har meldt sig, og Volvo opfordrer mange til at følge efter. Marcu Rothoff, der er leder af Drive Me-projektet, siger: "Vi søger ikke bare vores venner, eller personer, som er meget positive over for selvkørende køretøjer. Vi har brug for en bred fordeling af alder, køn, bilbrug og livsstil, så vi kan være sikre på, at vi har en teknologi, der fungerer for alle fremtidige brugere af selvkørende biler.
 

"Vi skal bruge personer fra forskellige livstrin, som er trætte efter en hård arbejdsdag, som skal hente deres børn fra skole, og som har ærinder på vejen hjem. Vi skal tænke på alle de scenarier, der kan opstå under en typisk pendling".
 

Så hvis du kommer til Göteborg senere på året, så kig lige en ekstra gang på de Volvo XC90, du ser. Inde i dem kan der være pionerer for en ny æra inden for transport - virkelige familier, der hjælper med at forbedre forholdet mellem biler og mennesker.

Vi skaber fremtiden