Livsstil

Tromsø

Nordlyset er den primære grund til at komme til Tromsø. Men hvad får så mange til at ønske at blive? Kom med, når vi udforsker porten til Arktis.

Nordens Paris

Tromsø ligger højt oppe på Norges nordkyst. Langt over den nordlige polarcirkel, hvor Norge, Sverige, Finland, Rusland og Lapland mødes. Tromsø blev ligesom resten af Norge formet ud af en brutal natur. Her tårner barske bjergtoppe sig op over krystalklart vand, frisk sne dækker frodige sletter, og alt synes at være indrammet af majestætiske grønne, røde og lyserøde gardiner - nordlyset. Intet under, at livselskere fra hele verden samles her. Men sådan har det ikke altid været. Byen Tromsø blev grundlagt i 1794, og blev først beskrevet som mørk, fattig, primitiv og plaget af et forfærdeligt klima. Tromsø blev kaldt "Porten til Arktis" og var ganske enkelt et sted polarforskere passerede igennem i starten af en ekspedition.

Men så snart rygtet spredte sig om den isfri havn og det overdådige fiskeri, varede det ikke længe, før eventyrlystne centraleuropæere kom på besøg og lagde fundamentet for den kosmopolitiske by, Tromsø er i dag. I slutningen af 1800-tallet fyldte lokale fartøjer og fragtskibe fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien dokkerne, mens købmænd handlede friskfangede sæler, hvaler og endog moskusokser. Da passagerskibet Hurtigruten begyndte at sejle i 1893, blev byen vært for turister fra hele verden. Amerikanere, danskere, briter og italienere, der forventede at møde et uciviliseret, fattigt samfund, blev henrykte over at opdage, hvor venlige og kultiverede nordmændene faktisk var. Siden da har Tromsø været kendt som Nordens Paris.

"Naturen omkring Tromsø er formidabel. Men den er ikke mere imponerende end den varme, der udstråles af dem, der bor her".

Kommuniker fra hjertet

Da jeg ankommer til Tromsø, bliver jeg budt velkommen med en snestorm. Jeg tager en taxi til mit hotel, som ligger på havnen, hvor passagerskibet Hurtigruten lægger til kaj. Hundredvis af rejsende strømmer forbi, alle taler forskellige sprog, men deres kropssprog er universelt. Med ansigtet dybt begravet i hætterne på deres vinterjakker i klare farver finder de vej langs det tilisede fortov mod hotellets indgang. De er hypnotiseret af vejret. Jeg har ikke tid til at udveksle mere end et par ord med en gruppe japanske turister, før også jeg bliver nødt til at standse og stirre op mod himlen. Et par minutter senere har snestormen lagt sig, og vi står alle tilbage og stirrer på en fuldkommen stille og klar midnatsblå himmel.

Fiskeindustriens nedtur i 1970'erne og 1980'erne tvang Tromsø til at modernisere sig. I dag er byen hjemsted for flere regionale hospitaler og universiteter. Som følge heraf vokser byens befolkning med ca. tusind indbyggere om året, og byen er beriget af et pulserende kulturliv. Det er særligt nyttigt om vinteren i kampen mod den kedsomhed, som det næsten endeløse mørke kan føre med sig. Men polarnatten, som varer fra 21. november til 21. januar har dog sin egen charme. På denne årstid er daggryet absolut værd at beskue - selv om det passerer på et øjeblik. Polarnatten giver også den bedste chance for at opleve nordlysets overjordiske dans. Og Tromsø er et af de bedste steder på Jorden at se det. Det er derfor ingen overraskelse, at store grupper af turister, ivrigt jagtende aurora borealis (nordlyset), er et almindeligt syn her.

1/4

Spirituelt sceneri

Næste dag sætter jeg mig ind i min XC60 og kører af sted. Solen skinner igennem forruden, og snedyngerne langs den smalle vej er næsten to meter høje. Det føles som om, jeg kører ind i en sneblind tunnel til en uopdaget verden. Men Sommarøy er ikke uopdaget. Min destination ligger blot en times kørsel fra Tromsø og er tydeligt afmærket på navigationssystemet i min Volvo. En modkørende bil nærmer sig, jeg holder vejret og sænker farten, så jeg næsten holder stille. Men den anden bilist synes ikke at lægge mærke til det. Han kører hurtigt forbi mig med en friafstand til min bil og snedriven på blot nogle få centimeter. Min destination kommer til syne. Lavvandede bugter glitrer som alufolie i den solindhyllede Sommarøy. Sceneriet er inspirerende, næsten spirituelt og et nærmest perfekt akkompagnement til den sprøde, elektroniske musik, der fylder min bil.

Selv om vi er 300 kilometer nord for den nordlige polarcirkel, er klimaet her relativt varmt på grund af Golfstrømmen. Disse kys, der blæser fra Mexico, holder gennemsnitstemperaturen på omkring -5 grader Celsius ved midvinter. Men vinteren er lang og uforudsigelig, og det er ikke usædvanligt at opleve fire årstider på en dag. Jeg fortsætter med at navigere omkring Sommarøy og, uden varsel, befinder jeg mig i et tæt og voldsomt mørke. Jeg er på ny midt i endnu en snestorm.

Mod i al sin essens

Tromsø er en by med social aktivitet, og kvinderne er nok den væsentligste årsag. Mens mændene tilbragte tiden på havet, blev kvinderne derhjemme og holdt liv i samfundet. Det lader til, at indbyggerne værdsætter menneskelig interaktion og ægte samfundsmæssigt engagement. Tromsøs skrøbelige start har lært nutidens indbyggere at udnytte enhver mulighed. Deres forfædre, hvoraf mange var tvunget til at klare sig og improvisere et liv uden sikkerhedsnet, synes at have videregivet en vis robusthed og vilje til at eksperimentere. På 40 år er befolkningstallet næsten tredoblet, og der er i dag ca. 70.000 indbyggere. I takt med at byen er blevet omdannet til et højteknologisk mekka, har den tiltrukket immigranter, entreprenører, turister og forskere fra hele verden. I dag er over 120 nationaliteter repræsenteret her. Tromsø er en imødekommende by, der hurtigt opdagede værdien af åbenhed. Dens indbyggere er interesserede i besøgende og byder påvirkningen fra nye kulturer velkommen.

Kongerigets krone

Når jeg kigger ud over fiskerbådens kolde ræling, ved jeg, at jeg ikke er fisker. Jeg har ikke arvet flere hundrede års stålnerver til at beherske det isfyldte hav. Mine øjne er ikke programmeret til at skanne naturen for farer eller hurtigt identificere muligheder. Naturen i Tromsø er majestætisk og nobel, oprejst og glitrende blå. Jeg er måske ikke fisker, men havet her er en fangst, som alle kan nyde. Naturen omkring Tromsø er formidabel. Men den er ikke mere imponerende end den varme, der udstråles af dem, der bor her. Naturen i Tromsø er et kongerige. Og befolkningen i Tromsø er dens krone.

Vær klar til eventyr