5 facts om Torslanda-fabrikken

Volvo Car Torslanda-fabrikken har i mere end seks årtier været en central del af svensk bilindustri. Fra den første Volvo Amazon, der rullede af samlebåndet i 1964, til den kommende fuldelektriske EX60, har fabrikken været hjemsted for nogle af Volvos mest ikoniske modeller. Med en imponerende produktionskapacitet og en historie præget af innovation og udvikling, står Torslanda i dag som et symbol på Volvos rejse fra klassiske biler til fremtidens elektriske mobilitet. Læs artiklen eller se vores video hvor vi dykker ned i fem fascinerende fakta om fabrikken, der har formet bilhistorien – og stadig gør det.

1. Produceret Volvo-personbiler siden 1964
Den 24. april 1964 blev Volvo Car Torslanda-fabrikken indviet af den svenske Kong Gustaf VI Adolf. Fabrikken var den største industrielle investering op til det punkt i den svenske historie. Fra start havde Torslanda en produktionskapacitet på op til 200.000 biler om året. Det blev hurtigt Sveriges største enkeltstående arbejdsplads med over 11.000 ansatte.

2. Første bil på samlebåndet var Volvo Amazon
Da Torslanda-fabrikken stod klar i 1964, var en af de mest populære modeller i programmet den legendariske Amazon. Den sidste Torslanda-samlede Volvo Amazon rullede af båndet 3. juli 1970. I alt blev der produceret 667.332 eksemplarer af modellen på fabrikker over hele verden.

3. Fabrikken har produceret P1800, 240 og V70
Gennem tiden har Torslanda-fabrikken produceret nogle af de Volvo-modeller, vi alle sammen husker fra fortiden. P1800, 200-, 700-, 850- og 900-serien blev også produceret her. Den første SUV fra Volvo blev præsenteret i 2002, og denne blev også bygget på Torslanda-fabrikken.

"I 2022 meldte Volvo ud, at der skulle investeres op mod 10 milliarder svenske kroner i at gøre Torslanda-fabrikken klar til fremtidens fuldelektriske modeller."

4. 1.200 biler i døgnet
Der produceres 60 biler i timen, hvilket bliver til 1.200 biler i døgnet. Den samlede årlige produktionskapacitet ligger på 290.000 – markant mere end de 200.000 biler, der årligt kunne produceres, da fabrikken åbnede i 1964. Bilerne bliver herefter distribueret ud til forhandlere over hele verden.

5. EX60 skal produceres på Torslanda
I 2022 meldte Volvo ud, at der skulle investeres op mod 10 milliarder svenske kroner i at gøre Torslanda-fabrikken klar til fremtidens fuldelektriske modeller. Én af dem bliver den nye Volvo EX60. Modellen bliver præsenteret den 21. januar 2026, og produktionen af modellen forventes allerede at gå i gang i første halvdel af 2026.

Del