Opstartskontroller
Når du vælger et gear for at begynde at køre, udfører bilen en række selvafprøvninger af vigtige systemer og funktioner. Denne korte test angives i førerinformationsområdet.
Opstartskontrollen angives ved hjælp af en række advarsels- og indikatorsymboler i førerinformationsområdet. Hvis nogen af advarsels- eller indikatorsymbolerne fortsætter med at lyse efter et par sekunder, er der en fejl eller et forhold, som du skal tage dig af, før du kører.
- Læs al relateret information, der vises i førerinformationsområdet.
- Læs det relevante afsnit af vejledningen for yderligere oplysninger om advarsels- og indikatorsymboler.
- Afhjælp den angivne fejl, før du kører.
- Hvis du ikke selv kan løse problemet, må du ikke tøve med at kontakte et autoriseret Volvo-værksted.
Efter at opstartskontrollen er udført, fortsætter bilen med aktivt at overvåge mange af dens systemer og funktioner.