Rækkeviddeassistent

Rækkeviddeassistent-appen kan give dig en oversigt over din rækkevidde og dit energiforbrug. Det kan hjælpe dig med at opretholde økonomisk kørsel.

Du kan se din aktuelle rækkevidde og dit energiforbrug i rækkeviddeassistent-appen, som du finder i appbiblioteket .

Den anslåede rækkevidde beregnes ud fra din kørestil og de aktuelle kørselsforhold. Ud over dette vises de beregnede værdier for maksimums- og minimumsrækkevidde ved siden af den anslåede rækkeviddeværdi. De angiver din mulige rækkevidde, baseret på højt og lavt forbrug.

MaksimumsrækkeviddeBeregningen er baseret på typisk bykørsel, hvor klimaanlægget er slået fra.
MinimumsrækkeviddeBeregningen er baseret på kørsel med høj hastighed, hvor klimaanlægget er slået til.

Din hastighed, dine klimaindstillinger og din kørestil påvirker alle, hvor stor en rækkevidde du får. Det kan derfor være en god ide at holde styr på dit energiforbrug med udgangspunkt i disse tre faktorer, hvis du vil opretholde økonomisk kørsel.

HastighedDin gennemsnitshastighed i det sidste minut.
Førerens køremådeDin accelerations- og bremsemåde i de sidste par minutter.
KlimareguleringDet forventede gennemsnitlige energiforbrug fra dine aktuelle klimaindstillinger.

Alt efter situationen vises dit forbrug forskelligt. Når du er i bevægelse, er det baseret på afstand, og når du holder stille, er det baseret på tid. Værdien afspejler altid dit aktuelle forbrug og stiger derfor under eksempelvis hurtig acceleration eller kørsel opad.

Rækkeviddeoptimering

Du kan også aktivere rækkeviddeoptimeringen i rækkeviddeassistent-appen. Rækkeviddeoptimeringen opsætter bilen som hjælp til dig med at maksimere rækkevidden ved at sænke energiforbruget. Når den er slået til, aktiveres Eco-klimaindstillingen, og effektleveringen justeres, så rækkevidde prioriteres højere end effekt. Den begrænser også forvarmning af batterier inden hurtigopladning.


Har det hjulpet?