Cross Traffic Alert*

Cross Traffic Alert (CTA) er en ekstra førerstøtte til BLIS1, der har til formål at hjælpe føreren med at opdage krydsende trafik bag bilen under bakning.

Delfunktionen automatisk bremsning kan hjælpe føreren med at standse bilen hvis der er risiko for kollision med et køretøj der ikke er blevet observeret.

P5-1507-CrossTrafficAlert Princip
Eksempel på område, hvor Cross Traffic Alert kan hjælpe føreren med at opfatte forhindringer ved bakning.

Funktionen er konstrueret til primært at registrere køretøjer - i gunstige tilfælde kan også små genstande som cykler og fodgængere registreres.

Funktionen er kun aktiv, hvis bilen ruller bagud, eller hvis gearkassens bakgear er valgt.

Hvis funktionen registrerer, at noget nærmer sig fra siden, angives det med:
  • et lydsignal. Lyden høres i venstre eller højre højttaler, afhængigt af hvilken retning genstanden nærmer sig fra.
  • et tændt ikon på skærmens Parkeringsassistent-grafik.
  • et ikon i parkeringskameraets topvisning.
P5-1817-CrossTrafficAlert Screen symbol
Tændt ikon for Cross Traffic Alert i billedskærmens Parkeringsassistent-grafik.

Hvis føreren ikke er opmærksom på advarslen fra funktionen, og en kollision er uundgåelig, træder funktionen auto-brems til for at standse bilen. Derefter vises på førerdisplayet en tekstmeddelelse om årsagen til, at bilen blev bremset.

 Advarsel

  • Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
  • Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
  • Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Blind Spot Information