Generelt om menusystemet / Twin Engine

Twin Engine køres som en helt almindelig bil, men nogle funktioner er forskellige fra en bil, der kun drives med benzin eller diesel. Det er primært elmotoren, der driver bilen ved lave hastigheder, mens benzinmotoren driver bilen ved højere hastigheder samt ved mere aktiv kørsel.

På førerdisplayet vises en del unik information for Twin Engine - opladningsinformation, valgt køretilstand, kørestrækning til tomt batteri og hybridbatteriets ladeniveau.

Under kørsel kan bilen sættes i forskellige køretilstande, f.eks. kun eldrift eller, hvis der er behov for kraft, både el- og benzinmotor. Bilen beregner en optimal kombination af køreegenskaber, køreoplevelse, miljøpåvirkning og brændstoføkonomi ud fra de kørevalg, der træffes.

For at bilen skal fungere optimalt, skal hybridbatteriet med det tilhørende elektriske drivsystem og benzinmotoren og dens drivsystem have korrekt driftstemperatur. Batteriets kapacitet kan reduceres væsentligt, hvis batteriet er for koldt eller for varmt. Med forkonditionering forberedes bilens drivsystem og kabinen, inden man kører af sted, så både slid og energibehov under kørslen reduceres. Rækkevidden for hybridbatteriet øges.

Hybridbatteriet der driver elmotoren oplades via et ladekabel men kan også oplades ved blød opbremsning og motorbremsning i gearposition B. Hybridbatteriet kan også oplades med bilens motor.

Vigtigt at vide

Hvis bilen bliver strømløs

Husk, at når bilen bliver strømløs, fungerer vigtige funktioner som f.eks. bremser, servostyring osv. ikke.

 Advarsel

Hvis bilen bliver strømløs med slukket el- og brændstofmotor, er det ikke muligt at bremse bilen.

Bugsering er ikke tilladt

Bugsering af Twin Engine er ikke tilladt, da elmotoren vil tage skade.

Udvendig motorlyd

 Advarsel

Husk, at der ikke kommer nogen motorlyd fra bilen, når den kun drives af elmotoren. Derfor kan det være svært for børn, fodgængere, cyklister og dyr at være opmærksomme på bilen. Dette gælder især ved lave hastigheder, f.eks. på parkeringspladser.

Højspænding

P5-1507-Symbol Elecric warning

 Advarsel

En række komponenter i bilen arbejder med højspænding, som kan være farlig ved forkerte indgreb. Disse komponenter og alle orangefarvede ledninger må kun håndteres af dertil kvalificerede personer.

Rør ikke ved noget, der ikke er klart beskrevet i instruktionsvejledningen.