Red Key - Begrænset fjernbetjening*
En Red Key gør det muligt for bilens ejer at sætte begrænsninger for nogle af bilens egenskaber. Begrænsningerne er beregnet til at fremme, at bilen køres på en sikker måde, f.eks. ved udlån.

Med en Red Key er det muligt at definere bilens maksimale hastighed, sætte hastighedspåmindelser og bestemme højttalersystemets maksimale lydstyrke. Desuden vil visse af bilens førerstøttesystemer altid være aktiverede. Fjernbetjeningens funktioner er i øvrigt de samme som for en almindelig fjernbetjening.
En eller flere Red Keys kan bestilles hos en Volvo-forhandler. I alt elleve nøgler med begrænsninger kan programmeres og anvendes til den samme bil. Mindst én skal være en almindelig fjernbetjening.
Indstillingerne for Red Key udføres af brugeren af den almindelige fjernbetjening fra midterdisplayets topvisning, gå til: Indstillinger→System→Førerprofil→Røde nøgler
Visse af bilens førerstøttefunktioner kan ikke slås fra af brugeren af en Red Key.
Begrænsningerne er beregnet til at fungere som foranstaltninger for at reducere risikoen for ulykker, og dermed gøre, at det føles sikrere at overlade bilen til f.eks. unge bilister, parkeringsservice eller værksted. Indstillingerne kan ikke ændres af indehaveren af en Red Key.
Mulige indstillinger
Følgende indstillinger kan indstilles til at gælde for en Red Key:
Fartbegrænser (Speed Limiter)[1] (Til/Fra):
- Indstillingsområde: 50-250 km/t (30-160 mph)
- Indstillingen ved første brug er 120 km/t (75 mph)
- Trininterval: 1 km/t (1 mph)

På førerdisplayet vises symbolet og meddelelsen
Rød nøgle Hastighedsbegrænsning kan ikke overskrides.
Hastighedspåmindelse[1] (Til/Fra):
- Indstillingsområde: 0-250 km/t (0-160 mph)
- Indstillingen ved første brug: 50, 70 og 90 km/t (30, 45 og 55 mph)
- Trininterval: 1 km/t (1 mph)
- Maks. antal samtidige påmindelser: 6
Dæmpet maksimal lydstyrke[1] (Til/Fra):
- Indstilling ved første brug: Til
Adaptiv fartpilot*:
- Indstilling ved første brug: Længste interval
- Se afsnittet "Adaptiv fartpilot" for mere information.
Førerstøttefunktioner
Følgende førerstøttefunktioner vil altid være aktiverede for brugeren af en Red Key:
- Blind Spot Information (BLIS)*, se afsnittet "Blind Spot Information"
- Vognbaneassistance (LDW og LKA)*, se afsnittet "Vognbaneassistance"
- Afstandskontrol*, se afsnittet "Afstandskontrol"
- City Safety, se afsnittet "City Safety"
- Driver Alert Control (DAC)*, se afsnittet "Driver Alert Control"
- Trafikskilt-information*, se afsnittet "Trafikskilt-information"