Begrænsninger for parkeringskameraet*
Funktionen parkeringskamera kan have begrænset funktionalitet i nogle situationer.
Parkeringskameraet kan ikke se alle genstande i alle sammenhænge. Føreren bør være opmærksom på nedenstående begrænsninger.
Cykelholder eller andet tilbehør monteret bag på bilen kan dække for kameraets sigt.Note
Blinde sektorer
Vær opmærksom på, at selv om det ser ud, som om en forholdsvis lille del af billedet er skjult, kan det medføre, at en relativt stor sektor er skjult, og forhindringer kan derigennem forblive uregistrerede, indtil bilen er meget tæt på forhindringen.

I 360°-visningen kan forhindringer/genstande "forsvinde" i mellemrummene mellem de enkelte kameraer.
Defekt kamera

Hvis en kamerasektor er sort og indeholder dette symbol, betyder det, at dette kamera ikke fungerer. På nedenstående illustration vises et eksempel.

Sort kamerasektor
En sort kamerasektor vises også i følgende tilfælde, men i givet fald uden symbol for defekt kamera:
- Åben dør
- Åben bagagerumsklap
- Indfældet sidespejl.
Lysforhold
Kamerabilledet justeres automatisk efter lysforholdene. Det gør, at billedet kan variere noget i lysstyrke og kvalitet. Dårlige lysforhold kan resultere i ringere billedkvalitet.
Vedligeholdelse
Rengør kameralinserne regelmæssigt med lunkent vand og bilshampoo. Vær forsigtig, så linsen ikke bliver ridset.
Hold kameralinsen ren for snavs, sne og is for bedst mulig funktion. Dette er specielt vigtigt ved dårlige lysforhold.Note