Tilpasset supportFå relevant information til din specifikke bil.

Vognbaneassistance

Hensigten med vognbaneassistance (LKA[1]) er på motorveje og andre større veje at hjælpe føreren med at reducere risikoen for, at bilen utilsigtet forlader sin egen vognbane.

Vognbaneassistance styrer bilen tilbage i vognbanen og/eller advarer føreren med vibrationer i rattet.

Vognbaneassistance er aktiveret i hastighedsintervallet 65-200 km/t (40-125 mph) på veje med godt synlige sidemarkeringer.

På smalle veje kan funktionen blive utilgængelig og sættes i standby. Når vejen er tilstrækkeligt bred, bliver funktionen tilgængelig igen.

P5-1507-DAS Princip för DAC
Et kamera aflæser vejens/vognbanens sidemarkeringer.
P5-1507-LKA Princip Styrhjälp
Vognbaneassistance styrer bilen tilbage i kørebanen.
P5-1507-LKA Princip Varning+Styrhjälp
Vognbaneassistance advarer med vibrationer i rattet[2].
Afhængig af indstillingerne fungerer Vognbaneassistance som følger:
  • Assistent[3] aktiveret: Når bilen nærmer sig en sidemarkering, vil LKA aktivt styre bilen tilbage i vognbanen med et svagt styremoment i rattet.
  • Advarsel[3] aktiveret: Hvis bilen er ved at passere en sidemarkering, advares føreren med ratvibrationer.

Note

Når afviserne er slået til, giver Vognbaneassistance ingen styring eller advarsel.

Advarsel

  • Funktionen Vognbaneassistance er en ekstra førerstøtte med det formål at forbedre køresikkerheden - men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
  • Funktionen kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med de gældende færdselsregler og -bestemmelser.

Vognbaneassistance griber ikke ind

P5-1507-LKA Princip Gena i kurva
Vognbaneassistance griber ikke ind i en skarp inderkurve.

I visse tilfælde tillader Vognbaneassistance, at sidelinjer krydses uden at gribe ind med enten styreassistance eller advarsel - f.eks. ved brug af afvisere, eller hvis man skyder genvej i sving.


Har det hjulpet?