fjernbetjening
Fjernbetjeningen låser og oplåser dørene, bagagerumsklappen og tankdækselklappen. Fjernbetjeningen skal befinde sig i bilen, for at den kan startes.
Fjernbetjeningen bruges ikke fysisk ved start, fordi bilen i standardversionen er udstyret med support for nøglefri start (Passive Start). Det er tilstrækkeligt, at fjernbetjeningen befinder sig i den forreste del af kabinen.
For biler udstyret med nøglefri låsning og oplåsning Passive Entry*, kan fjernbetjeningen befinde sig hvor som helst i bilen, for at den kan startes. I så fald medfølger også en lidt mindre, lettere og knapfri nøgle (Key Tag).
Fjernbetjeningerne kan tilknyttes forskellige førerprofiler for at gemme personlige indstillinger i bilen.
Advarsel
Fjernbetjeningen indeholder et knapbatteri. Nye og brugte batterier opbevares utilgængelige for børn. Hvis batterier ved en fejltagelse sluges, kan de forårsage alvorlige skader.
Hvis der opdages skader, f.eks. at batteridækslet ikke kan lukkes ordentligt, bør produktet ikke anvendes. Defekte produkter opbevares utilgængelige for børn.
Fjernbetjeningens knapper
Advarsel
Hvis der efterlades nogen i bilen, så husk at afbryde strømmen til rudehejs og soltag* ved altid at tage fjernbetjeningen med dig, når du forlader bilen
Note
Vær opmærksom på risikoen for at låse fjernbetjeningen inde i bilen.
- Hvis en fjernbetjening eller knapfri nøgle efterlades i bilen, deaktiveres den ved låsning af bilen og aktivering af alarmen med en anden gyldig nøgle. Også funktionen "Blokeret låsestilling" deaktiveres. Den efterladte nøgle aktiveres igen, når bilen låses op.
- En tilbageværende Care Key deaktiveres også i de tilfælde, hvor bilen låses med Volvo On Call og genaktiveres, når bilen låses op med Volvo On Call, eller med en anden gyldig nøgle.
Knapfri fjernbetjening (Key Tag)*
Den knapfri nøgle, som følger med funktionen nøglefri låsning og oplåsning, fungerer på samme måde som den almindelige fjernbetjening med hensyn til nøglefri start samt låsning og oplåsning. Nøglen er vandtæt ned til en dybde af ca. 10 meter (30 fod) i op til 60 minutter. Den har ikke et aftageligt nøgleblad, og batteriet kan ikke udskiftes.
Care Key - begrænset fjernbetjening
En Care Key gør det muligt for bilens ejer at sætte en begrænsning for bilens hastighed. Begrænsningen har til formål at sikre, at bilen køres på en sikker måde, eksempelvis i forbindelse med udlån.
Forstyrrelser
Fjernbetjeningens funktioner for nøglefri start samt nøglefri låsning og oplåsning* kan forstyrres af elektromagnetiske felter og afskærmning.
Note
Hvis der alligevel skulle opstå forstyrrelser, skal du bruge fjernbetjeningens aftagelige nøgleblad til at låse op og derefter anbringe fjernbetjeningen i backup-læseren i kopholderen for at deaktivere bilens alarm samt for at kunne starte bilen.