Tilpasset supportFå relevant information til din specifikke bil.

AdBlue

AdBlue er et additiv, der bruges i SCR-systemet til at reducere skadelige emissioner fra en dieselmotor.

AdBlue har sin egen beholder i bilen, som påfyldes gennem et særskilt påfyldningsrør inde i tankdækselklappen. Forbruget afhænger af kørestil, udendørstemperatur og systemets driftstemperatur.

Betingelser for kørsel med AdBlue

Du skal have den korrekte AdBlue-kvalitet i beholderen for at kunne starte bilen. SCR-systemet er meget følsomt over for forurenende stoffer.

Udstødningsrensesystemet overvåger løbende AdBlue-beholderens niveau, kvaliteten og doseringen af AdBlue. Hvis der er noget galt, vises en meddelelse herom på førerdisplayet.

Vigtigt

AdBlue er nødvendig for SCR-systemets funktion og for at overholde de lovpligtige emissioner. Det er ulovligt at ændre eller manipulere AdBlue-forsyningssystemet på nogen måde, så der ikke forbruges noget AdBlue-reagens, når det er nødvendigt for at overholde udstødningslovgivningen. Enhver form for manipulation kan være en kriminel handling, som kan føre til retsforfølgelse. Det er ikke tilladt at køre bilen med en tom AdBlue-beholder, da den så ikke længere vil overholde de lovmæssige krav til udstødningsemissioner. Derfor er bilen udstyret med et advarselssystem, der fortæller, hvornår der skal påfyldes AdBlue. Når niveauet i AdBlue-beholderen er ved at være lavt, vises der advarsler for at informere om, at AdBlue skal fyldes op.

Håndtering af AdBlue

AdBlue[1] består hovedsagelig af vand, ca. 67,5 % vand og 32,5 % urea. Væsken er ikke brandfarlig, men bør håndteres med forsigtighed, da den kan irritere øjnene og huden.

Undgå indånding af dampene samt kontakt med hud og øjne. Brug gerne handsker, som forhindrer, at følsom hud irriteres under håndtering af væsken.

Advarsel

Førstehjælpstiltag:
  • Indånding – søg frisk luft.
  • Hudkontakt – vask huden med vand og sæbe.
  • Øjenkontakt – skyl straks med store mængder vand.
  • Indtagelse – skyl munden grundigt. Fremkald ikke opkastning.

Søg læge, hvis ubehaget varer ved, eller hvis du har slugt en stor mængde.

Vigtigt

AdBlue, som spildes på jorden, bilen eller på lakerede overflader, skal omhyggeligt skylles væk med vand. Undgå at hælde vandet i afløbet.

Opbevaring af AdBlue

AdBlue skal opbevares i tætsluttende originalemballage ved en temperatur på over -11 °C (12 °F) og under 30 °C (86 °F). Væsken må ikke opbevares i direkte sollys.

AdBlue fryser ved -11 °C (12 °F), men kan bruges igen, når den er tøet op.

Mere i dette emne


Har det hjulpet?