Airbag for fodgængere*

Airbaggen for fodgængere (Pedestrian Airbag) hjælper i visse frontale kollisioner med at afbøde fodgængerens sammenstød med bilen.
P4-1220-Y55X-PPS deployed

Airbaggen for fodgængere (Pedestrian Airbag) er monteret under motorhjelmen tættest på forruden. Ved visse frontale kollisioner med en fodgænger reagerer sensorer i den forreste kofanger, og airbaggen pustes op, hvis kollisionskraften vurderes at være tilstrækkelig høj. Sensorerne er aktive ved en hastighed på ca. 20-50 km/t (12-30 mph) og en temperatur i omgivelserne på mellem -20 og +70 °C.

Sensorerne er konstrueret til at detektere en kollision med en genstand, der har egenskaber, som ligner et menneskes ben.

 Note

Der kan være genstande i trafikmiljøet, der afgiver et signal til sensorerne, som ligner et sammenstød med en fodgænger. Ved kollision med en sådan genstand er det muligt, at systemet aktiveres.
Ved aktivering af airbaggen (Pedestrian Airbag)
  • løftes den bageste del af motorhjelmen og låses i denne position
  • advarselsblinklys aktiveres
  • forberedes bremsesystemet til nødbremsning.

 Advarsel

Du må ikke montere tilbehør eller ændre noget foran, hvis bilen er udstyret med en airbag af typen (Pedestrian Airbag). Uhensigtsmæssige indgreb i bilens forende kan forårsage funktionsfejl i systemet og føre til alvorlige kvæstelser og materielle skader på bilen.

Volvo anbefaler at anvende originale viskerarme, og at du kun bruger originale dele til dem.

 Advarsel

Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes ved skader på kofangeren for at sikre, at systemet er intakt.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.