Vigtige forhold at huske på ved langtidsopbevaring

For at reducere forringelse af hybridbatteriet under langtidsopbevaring af køretøjet anbefales det at holde opladningsniveauet på 25 %.

Gør som følger:

  1. Vælg temaet "Hybrid" for kombiinstrumentet. For information om menubetjening, se Kombiinstrument.
  2. Hvis opladningsniveauet er højt, køres bilen til der er ca. 25 % tilbage. Hvis opladningsniveauet er lavt, skal du trykke på POWER-knappen og køre bilen, indtil ca. 25 % er opnået. For mere information om køretilstande, se Drivsystem - køretilstande.
  3. Hvis opbevaringen har varet længere end 6 måneder og skal fortsætte, skal du starte motoren i køretilstand POWER og lade den køre i mindst 10 minutter, indtil opladningsniveauet stabiliserer sig på omkring 25 % igen (anbefales).

Hvis bilen har stået låst inde og ikke har kunnet køres, og hybridbatteriets opladningsniveau er væsentligt under 25 %, oplades batteriet i ca. 45 minutter på det laveste niveau, afhængigt af opladningsstatus. Kontroller løbende opladningsniveauet på kombiinstrumentet, se Opladning af hybridbatteri - start.

Vedrørende håndtering af startbatteriet under langtidsopbevaring, se Startbatteri – generelt.

 Note

Vælg en så kølig placering af bilen som muligt for at minimere forringelse af batteriet under længere tids opbevaring. Om sommeren skal bilen helst stå indendørs eller udendørs i skygge, afhængigt af hvor temperaturen er lavest.

 Vigtigt

Ved langtidsopbevaring må ladekablet ikke være tilsluttet til bilens ladestik.

Gammelt brændstof

Gammelt dieselbrændstof (fra ca. 5 måneder og ældre) i kombination med kondensvand kan under visse omstændigheder føre til alge- og bakterievækst i brændstofsystemet og/eller oxidering af brændstoffet med risiko for driftsforstyrrelser til følge. For nærmere oplysninger, se Energiflow.