Tilpasset supportFå relevant information til din specifikke bil.

Skift af hjul - montering

Det er vigtigt, at monteringen af hjulet udføres korrekt.

Montering

Advarsel

Kravl aldrig ind under bilen, når den er hævet op på en donkraft.

Lad aldrig passagerer opholde sig i bilen, når den løftes med donkraft. Hvis hjulskiftet skal udføres i trafikken, skal passagererne stå på et sikkert sted.

  1. Rengør anlægsfladerne mellem hjul og nav.
  2. Sæt hjulet på. Skru hjulboltene godt til.
  3. Sænk bilen, så hjulet ikke kan dreje.

    P3X-1020-Tighten the lug nuts
  4. Spænd hjulboltene over kors. Det er vigtigt, at hjulboltene spændes forsvarligt. Spænd med 140 Nm. Kontrollér tilspændingsmomentet med en momentnøgle.
  5. Sæt plasthætterne på hjulboltene igen.
  6. P3-1246-V60H-location of jack
    Den hvide pil skal pege fremad i bilen.
    Skru bugseringsøje og hjulnøgle fra hinanden. Læg hjulnøglen og donkraften i deres respektive rum i posen. Træk posens midterrem godt til, og brug den anden rem til at fastgøre posen i det bagerste lastforankringsøje i venstre side af bagagerummet. Placer posen, så den ikke kommer i klemme, når bagklappen lukkes. Den hvide pil på posen skal pege fremad i bilen.

Note

  • Efter pumpning af et dæk skal ventilhætten altid sættes på plads igen for at forhindre skader på ventilen forårsaget af grus, snavs og lign.
  • Brug kun ventilhætter af plast. Ventilhætter af metal kan ruste og blive svære at skrue løs.

Advarsel

Posen skal fastspændes, således at den hvide pil (se den indsatte illustration) peger fremad i bilen.

Ved skift til en anden dækdimension

Gælder biler med dæktryksovervågning[1]: Kontakt et autoriseret Volvo-værksted for opdatering af software ved hvert skift af dækdimension. Hentning af software kan være nødvendig, både når der skiftes til større og mindre dimensioner, og også når der skiftes mellem sommer- og vinterhjul.


Har det hjulpet?