Sideairbags

Sideairbaggene på fører- og forsædepassagerpladsen har til formål at beskytte brystet og hoften i tilfælde af en kollision.
P5-1507-Safety-Side Impact Protection System, side airbag

Sideairbaggene er monteret på forsædernes ydre rygrammer og hjælper med at beskytte føreren og forsædepassageren.

Ved en tilstrækkeligt kraftig kollision reagerer sensorer, og sideairbaggen pustes op. Airbaggen pustes op mellem den kørende og dørpanelet og dæmper dermed stødet for den kørende i kollisionsøjeblikket. Når airbaggen presses sammen under kollisionen, tømmes den. Normalt pustes kun sideairbaggen i airbagsiden op.

 Advarsel

Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes for reparation. Et forkert indgreb i sideairbagsystemet kan forårsage funktionsfejl og medføre alvorlige personskader.

 Advarsel

Placer ikke genstande i området mellem sædets yderside og dørpanelet, da dette område kan blive påvirket af sideairbaggen.

Volvo anbefaler, at kun indtræk, der er godkendt af Volvo, anvendes. Andre indtræk kan hindre sideairbaggenes funktion.

 Advarsel

Sideairbaggen er et supplement til sikkerhedsselen. Brug altid sikkerhedssele.

Sideairbags og barnestol

Barnestolens eller barnepudens beskyttelsesegenskaber påvirkes ikke negativt af sideairbaggen.

Relaterede dokumenter