Montering af barnestol
Det er vigtigt at tænke på en række ting, når en barnestol monteres og anvendes, hvilket afhænger af barnestolens placering.
Advarsel
Barnepuder/barnestole med stålbøjler eller anden konstruktion, som kan ligge mod selelåsens udløserknap, må ikke anvendes, fordi de utilsigtet kan forårsage åbning af selelåsen.
Barnestolens fastspændingsbånd må ikke fastgøres i sædets længdejusteringsstang, eller i fjedre, skinner eller bjælker under sædet. Skarpe kanter kan beskadige fastspændingsbåndene.
Lad ikke barnestolen overdel ligge mod forruden.
Note
Ved brug af børnesikkerhedsudstyr er det vigtigt at læse den medfølgende monteringsanvisning.
I tilfælde af spørgsmål vedrørende montering af børnesikkerhedsudstyr kontakt producenten for at få nærmere anvisninger.
Note
Efterlad aldrig et barnesæde løst i bilen. Fastgør altid barnesædet iht. dets brugsanvisning, selv når det ikke er i brug.
Note
Langvarig montering og brug af barnestol kan slide på bilens inventar. Volvo anbefaler brug af tilbehøret sparkbeskytter for at beskytte bilens inventar.
Montering på forsædet
- Ved montering af et bagudvendt barnesæde må man kontrollere, at passager-airbaggen er frakoblet.
- Ved montering af et fremadvendt barnesæde må man kontrollere, at passager-airbaggen er tilkoblet.
- Brug kun barnestole, som anbefales af Volvo, er universelt godkendte eller er halvofficielle, og hvor bilen står på producentens liste over køretøjer.
- ISOFIX-barnestol kan kun monteres, når bilen er udstyret med tilbehøret ISOFIX-konsol1.
- Hvis barnestolen er udstyret med nedre fastspændingsbånd, anbefaler Volvo, at de nedre befæstelsespunkter bruges til disse1.
- Hvis barnestolen er udstyret med støtteben, skal støttebenet/støttebenene altid placeres direkte mod gulvet. Placer aldrig et støtteben på en fodstøtte eller en anden genstand.
Montering på bagsædet
- Brug kun barnestole, som anbefales af Volvo, er universelt godkendte2 eller er halvofficielle, og hvor bilen står på producentens liste over køretøjer.
- Barnestole med støtteben må ikke monteres på midterpladsen.
- De yderste pladser er udstyret med ISOFIX-fastspændingssystemet, og er godkendt til i-Size3.
- Yderpladserne er forsynet med øvre befæstelsespunkter. Volvo anbefaler, at barnestolens øverste fastspændingsbånd trækkes gennem hullet i nakkestøtten, inden de spændes fast ved befæstelsespunkterne. Hvis det ikke er muligt, skal barnesædeproducentens anbefalinger følges.
- Hvis barnestolen er udstyret med nedre fastspændingsbånd, må forsædets placering aldrig justeres, når fastspændingsbåndene er monteret i de nedre befæstelsespunkter. Husk altid at demontere de nedre fastspændingsbånd, når barnestolen ikke er monteret.
- Hvis barnestolen er udstyret med støtteben, skal støttebenet/støttebenene altid placeres direkte mod gulvet. Placer aldrig et støtteben på en fodstøtte eller en anden genstand.