Håndtere kørselsrapport med Volvo On Call*-app
Aktivere eller deaktivere kørselsrapport
Når kørebogen er aktiveret, kan alle brugere, der er knyttet til din konto, se de ture, der foretages med din bil. Ture fra de seneste 100 dage gemmes. Hvis kørselsrapporten deaktiveres, holder din bil op med at sende information om nye ture. Ingen af de telefoner, der er knyttet til din konto, vil kunne se nye poster i kørselsstatistikken.
Bemærk, at eksisterende ture ikke slettes, hvis kørebogen slås fra.
Eksportere kørebog
Det er muligt at overføre dataene fra kørebogen til andre formater. Denne funktion kan f.eks. bruges til at lave rejseafregninger for firmabil. Der lagres information om de ture, der er kørt med bilen i de sidste 100 dage. For ikke at miste information om ture, der er mere end 100 dage gamle, anbefales det at eksportere kørebogen til din e-mail.
Kategorisere ture
På kørebogsvisningen er det muligt at kategorisere ture med hensyn til Arbejde, Privat eller Ukategoriseret. Turene kan filtreres efter kategori, og du har også mulighed for at vælge den viste afstand efter tidsinterval.
Fjerne tur fra kørebog
Hvis flere konti er tilknyttet bilen, ser alle den samme visning fra Volvo On Call-dataserveren. Det betyder, at hvis du sletter en tur, ændrer navnet eller grupperer ture i en telefon, slår dette igennem for alle brugere, der får oplysningerne vist.
Navngive ture
Du kan navngive dine ture og endda tilføje bemærkninger.